Pludselig er der gået mere end en uge siden forrige indlæg?! Ingen billeder af den nye cykel er der blevet taget, ingen kloge ord er skrevet...sikke noget!
For at kompensere lidt, vil jeg nu skrive et afslørende og spændende indlæg om den forgangne nats udskejelser med en anden mand end ægtemanden! Nemlig, intet mindre kan vel gøre det.
Men inden du, kære læser, får røde ører og bliver alt for forarget eller ophidset - alt efter temperament - så lad mig afsløre, at manden er 80 år og hedder Oscar.
Jeg har nemlig siddet oppe det halve af natten for at følge uddelingen af årets gyldne statuetter. Det har jeg efterhånden gjort i en del år, så det må nærmest kaldes en tradition. Clockradioen sættes til lidt over 1, jeg vælter ud af sengen og ned i stuen....og så står den ellers på fine kjoler på den røde løber, tårevædede takketaler og krydsen-fingre for favoritterne.
Denne nat forløb det dog ikke helt udramatisk her. Ved 4.30 tiden forsvandt antennesignalet pludseligt. Alle kanaler bød på snevejr, internet og radio var også nede. Da blev jeg godt nok en anelse febrilsk. De "store" priser var ikke uddelt endnu, og det ville bare være for ærgerligt at skulle gå i seng uden at have fået det hele med. Heldigvis kom signalet tilbage, og jeg kunne ånde lettet op, og få resten af showet med.
Så ved 6-tiden, da ægtemanden lige var stået op, blev der kysset godmorgen/godnat, og jeg kunne kravle under dynen igen for nogle timer. For jeg har taget en feriedag, men den skal jo ikke soves helt væk, bare fordi natten er tilbragt foran fjernsynet. :-)
søndag den 24. februar 2008
fredag den 15. februar 2008
Jeg er så glad for min cykel
Så er man sørme blevet den lykkelige ejer af en funklende ny og knaldrød cykel! Ned til den lille cykelhandlerbiks, hvor også den gamle cykel blev købt for snart 9 år siden...og hjem med det nye vidunder en time senere. Med gear, der skifter med det samme og ikke først skal "hakke" over og gøre underlige ting, som det gamle havde fået for vane. Og som kører som en drøm. I får et billede i morgen...den gør sig vist bedst i dagslys.
Fredag, tidligt fri og solskin...
...det må siges at være gode odds for resten af dagens humør! På trods af, at min cykel gik i stykker i går, så jeg i dag har været afsted på en herrecykel af ældre herkomst...tror nok, det er et muntert syn, når jeg skal af og på. Hvad den dersens stang midt i det hele skal gøre godt for, det fatter jeg intet af...men jeg kom da hel på arbejde og hjem igen.
Og nu strækker en dejlig, lang eftermiddag sig fuldstændig ubrugt foran mig...det er skønt! Måske der skal kigges på ny cykel, hækles lidt på tørklædet , læses eller noget helt fjerde. Jeg ved det ikke endnu, men lige meget hvad, så skal det nydes.
Go' fredag til dig! :-)

søndag den 10. februar 2008
Månedens digt
Når inspirationen pludselig er der, må man slå til! :-)
Vintervår
Forårsfornemmelser pibler frem
Erantis står klar på geled
Buskenes knopper på spring
Rødder sender følere ud
Undergrund i oprør
Alt er tidligt på færde
Regner ikke med sne
Vintervår
Forårsfornemmelser pibler frem
Erantis står klar på geled
Buskenes knopper på spring
Rødder sender følere ud
Undergrund i oprør
Alt er tidligt på færde
Regner ikke med sne
lørdag den 9. februar 2008
Hækleprojekt
Til at supplere sokkestrikningen...som jeg slet ikke er træt af endnu...er jeg begyndt at hækle et tørklæde . Endnu er jeg ikke kommet særlig langt, men det er hyggeligt at sidde med. En masse rektangler med haler skal hækles sammen, både på lange rækker og sammen med naborækken. Ind imellem sker det, at jeg glemmer at hækle sammen, men så kan der jo heldigvis trævles op...og det er jo overskueligt, for firkanterne er små.
Jeg minder lige om, at det er i eftermiddag, at der er Grand Opening hos Bogslugerne. Ses vi?!
tirsdag den 5. februar 2008
Pandekager
Da jeg træt efter arbejdsdagen surfede lidt rundt i blogland, var der flere steder, der gjorde mig opmærksom på, at i dag er Pandekagedag. Dagen, hvor der skal bages og spises pandekager. Det fristede i høj grad. Og der var ikke langt fra tanke til handling! Fik overtalt min søde mand...og det var ikke engang særlig svært...til, at han da lige skulle kaste sig over pandekagedejen.
Så aftensmaden har bestået af pandekager med kødfyld og diverse lækre grøntsager...og til dessert pandekager med vanilleis med chokolade og bananskiver. Uhm, siger jeg bare...nu meget mæt og pandekageglad. :-)

mandag den 4. februar 2008
Noget spændende er på vej
Nogle gange sker der ting i cyberspace, der gør det lidt sjovere at være på nettet. Nina har taget initiativ til en fælles bogblog/kulturblog...og jeg er i den grad med. Det kan blive sjovt, interessant, kaotisk...med andre ord, så det skal bare prøves!
lørdag den 2. februar 2008
MGP...og jubilæum
Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ser Melodi Grand Prix. Selv i de perioder, hvor det har været allermest udskældt, yt og til grin...ja, da har jeg også siddet klar ved tv-skærmen. Selv i 70'erne, hvor Danmark slet ikke deltog, var jeg stor fan. Min far gjorde spolebåndoptageren klar, så sangene kunne gemmes...det lyder totalt oldnordisk, men videomaskinen var endnu kun ønsketænkning dengang. Og en lp med alle bidragene på kunne man ikke købe endnu.
Nu ser jeg stadig MGP. Men det er altså ikke det samme. Der er langt mellem snapsene, så at sige. Og det gælder både det danske og det europæiske grand prix. For mig er den perfekte grand prix-sang et iørefaldende popnummer, som man kan nynne med på efter første gennemlytning...og ikke en patetisk hyldestsang til Pavarotti eller et færøsk "åh, hvor er det ærgerligt, at vi ikke er gamle nok til at have oplevet punken for alvor"band. Så jeg er spændt på aftenens udfald. For se det....selvfølgelig skal jeg det. :-)
Og jubilæet i overskriften?! Jooo.... ovre hos Nina fejres sådan et....og her hos mig er det såmænd indlæg nr. 100! Også en grund til at feste...eller noget! :-)

tirsdag den 29. januar 2008
Aaahhtjuuuuhhhh
Overskriften hentyder til det mest fornuftige, der er kommet fra min side idag...snøft og snot i lange baner har kostet en sygedag...håber, det er lidt bedre i morgen. Da mangler der i forvejen 2 på arbejdet, så jeg skal helst afsted. Jeg krydser fingre for at en god nats søvn kan hjælpe på forkølelsen. Godnat! :-)
lørdag den 26. januar 2008
Lørdag morgen
Der er ikke meget, der kan slå en tidlig lørdag morgen. Den lange fridag ligger foran mig, og det hele foregår i det tempo, jeg nu har lyst til. Der kan læses lidt under dynen, surfes på nettet, avisen kan gennemtygges sammen med morgenmaden. Den største beslutning, der skal tages er, om dagens indkøb skal foretages hos det lokale, lille supermarked...eller om jeg skal tage hele den "lange" vej ned til centrum. Turen tager vel 5 minutter på cykel. Med andre ord, så er det næsten hip som hap...og mest et spørgsmål om vind og vejr og min magelighed. Lige nu er det vådt, blæsende og mørkt og indbyder slet ikke til at bevæge sig udenfor, og da slet ikke på cykel.
Men jeg behøver jo heldigvis slet ikke tage stilling til indkøbsturen nu. For det er stadig tidlig lørdag morgen og jeg har god tid. Det nydes i fulde drag, gør det.
Men jeg behøver jo heldigvis slet ikke tage stilling til indkøbsturen nu. For det er stadig tidlig lørdag morgen og jeg har god tid. Det nydes i fulde drag, gør det.
torsdag den 24. januar 2008
Etordsudfordringsspørgeleg
Har set denne udfordring på flere blogs nu....spørgsmålene må kun besvares med ét ord. Her kommer min udgave:
1. Hvor er din mobil? Ikke-eksisterende
2. Din kæreste? Dejlig
3. Dit hår? Langt
4. Din Mor? Elsket
5. Din Far? Savnet
6. Din favoritting? Musiksamlingen
7. Hvad drømte du om i nat? Uforklarligt
8. Hvad drikker du helst? Te
9. Drømmebilen? Firhjulet
10. Hvilket rum er du i nu? Mit
11. Din eks? Glemt
12. Din største skræk? Skipper :-)
13. Hvad vil du være om ti år? Mig
14. Hvem var du sammen med i går aftes? Yndlingsmanden
15. Hvad er du ikke? Blondine
16. Det sidste du gjorde? Spiste
17. Hvad har du på? Uldsokker
18. Din favoritbog? Fantastisk
19. Det sidste du spiste? Håndmadder
20. Dit liv? Godt
21. Dit humør? Højt
22. Dine bedste venner? Påskønnet
23. Hvad tænker du på lige nu? Sofaen
24. Din bil? Cykel!
25. Hvad gør du lige nu? Taster
26. Din sommer? Lang
27. Civilstatus? Gift
28. Hvad er der på dit tv lige nu? Intet
29. Hvornår lo du sidst? Tidligere
30. Hvornår græd du sidst? TV-udsendelse
31. Skole? Mønsterelev ;-)
Blev læseren klogere...blev jeg selv?!
Har du lyst til at prøve selv, så er udfordringen hermed givet videre!

mandag den 21. januar 2008
Vovet vits
Eller...så vovet er den nu heller ikke, men jeg holder jo meget af bogstavrim.
En mand kommer ind på et værtshus og sætter sig ved baren. Op af hans taske springer en lille mand, der straks løber hen ad bardisken, sætter sig ved klaveret og begynder at spille.
Bartenderen undrer sig: "Hvad går det der ud på?" Manden svarer: "Jo, ser du...jeg fik lov at få et ønske opfyldt af Den Gode Fe...men hun hørte vist lidt forkert. Så nu har jeg en pianist på 25 centimeter."

lørdag den 19. januar 2008
Nyt fra sokkeland
Et lille indlæg om nogle af de seneste håndarbejdsmæssige frembringelser herfra. Og undskyld til de ikke-strikkende læsere. Jeg kan sagtens forestille mig, at det er ret uinteressant at se fotos af hjemmestrikkede sokker, når man ikke, som jeg, kan blive helt elektrisk ved synet af et par spændende strømper på andre blogs. Kan vi ikke bare aftale, at I springer over, hvis det bliver for kedeligt?! ;-)
Et par glatstrikkede strømper, hvor jeg har strikket en snoning på hver side af skaftet. Det spraglede garn var ikke det bedste valg, for snoninger gør sig nu engang bedst i ensfarvet garn...men jeg kunne ikke dy mig. Der skulle ske lidt mere end bare glatstrik hele vejen. Og resultatet blev da meget godt alligevel.
Mit første forsøg med en engelsksproget opskrift gik ret fint. Embossed leaves socks fra bogen Favorite Socks var ikke svær, da jeg først kom i gang, så det er bestemt ikke det sidste par strømper, jeg har strikket derfra.
tirsdag den 15. januar 2008
Min far
I dag for tre år siden døde min far. Egentlig skulle jeg måske lave et langt indlæg om, hvor svært det var at se ham blive svagere af sygdommen og hvor hårdt det var at se ham kæmpe for at holde fast i livet til allersidst.
Men nej, jeg vil hellere mindes, hvor humoristisk, hjælpsom og aktiv han var. Aldrig længere væk end et telefonopkald. Havde jeg brug for hjælp, sprang han på cyklen med værktøjskassen under armen. Hans store interesse for alt, der havde med teknik at gøre. Atletikken, som han var aktiv indenfor som helt ung, hvor han var en yderst habil 1500 meter løber. Faktisk...og det er jeg pavestolt over...så løb han et stykke vej med den Olympiske Fakkel i forbindelse med OL i Helsinki i 1952. Igen som pensionist, hvor han vandt adskillige Jyske og Danske mesterskaber i 5000 og 10.000 meter løb. Hans latter, når Monty Python eller Mr. Bean var i tv. Hans stærke, katolske tro. Hans musikalitet, som både blev ført ud i livet på mandolin, guitar, klaver og med sangstemmen. Mange facetter...og jeg kunne blive ved...som tilsammen udgør det menneske, der var min elskede far.

søndag den 13. januar 2008
Det smitter!
Overskriften hentyder forhåbentligt ikke til det mavehalløj, jeg har haft i den forgangne uge. Endte med at være sygemeldt både tirsdag og fredag...for selvom onsdag og torsdag var uden halløj, ja så vendte det da lige godt tilbage med fornyet kraft. Nu håber jeg sandelig det er ovre for alvor! Gider ikke ha' ondt i maven længere. Nope!
Nej, overskriften handler om, hvad det kan føre med sig at læse blogs. Endnu en sideeffekt, udover diverse gode kreative ideer og strikkeopskrifter. Nemlig det her. Et irriterende bogstavspil, hvor der skal dannes x-antal ord inden midnat. Irriterende, fordi at man pludselig sidder dér og stirrer på skærmen og forsøger at koble bogstaver sammen, mens man bliver mere og mere frustreret over, at man for tredie gang taster det samme ord ind...hver gang med den overbevisning, at det har man da aldrig set før i dette spil. Jo, Lea....du HAR fundet det, skrevet det ind OG fået de points, du kan tilkomme for det. ARRRGGHH!
Ved siden af selve spillet er der en chat, hvor man kan komme med hints og spørge andre til råds om ordene. For ikke at ødelægge fornøjelsen for andre ved bare at skrive selve ordet, gøres det i koder. Og har jeg knækket koden? Not! Det vil sige...noget af det forstår jeg, men der er også koder med en masse tal, som jeg da fatter nada af...og synes jeg det er for pinligt at spørge på chatten? Jepper!
Man kan spørge: Lea, hvorfor spiller du det så??? Men jeg har desværre ikke tid til at svare....jeg skal liiiige ind og se, om jeg dog ikke kan finde et par ord mere. ;-)

torsdag den 10. januar 2008
Så lærte jeg det!
Den der dreng, serveret sammen med skinkeschnitzel....jeg er lige blevet gjort opmærksom på, at det faktisk er anordningen med citron, kapers og ansjos eller hvad det nu er for en fisk, der ligger ovenpå kødet. Så blev man da så meget klogere. Sikkert ingen skade til. :-)
onsdag den 9. januar 2008
Velbekomme!
Så lige denne take-away menu i en af lokalaviserne. Mums siger jeg bare!
Men priserne er da meget menneskelige. ;-)
lørdag den 5. januar 2008
Det nye år igen igen
Jeg skrev engang det her digt...et såkaldt akrostikon, hvor første bogstav i hver linie danner et ord. Synes egentlig selv, at det er ganske godt, og så ualmindeligt passende netop nu. :-)
Same procedure as last year
Jakobsstiger og lametta pakket væk
Andesteg og konfekt sat på sideben
Nytårskrudt gået op i røg
Udsalgsfeber slået ned
Afsæt tages i forsætter
Repetition af sidste års løfter
Same procedure as last year
Jakobsstiger og lametta pakket væk
Andesteg og konfekt sat på sideben
Nytårskrudt gået op i røg
Udsalgsfeber slået ned
Afsæt tages i forsætter
Repetition af sidste års løfter
fredag den 4. januar 2008
Sus i skørterne
Hvis jeg havde haft et nytårsforsæt om, at der skulle være hyppigere indlæg på min blog...tjaaa, så gik det vist ikke så godt med det. Det har jeg så heldigvis heller ikke. Men at starte på arbejde igen, stride sig på cyklen gennem en østenvind, der kan tage pusten fra enhver...ja, i det hele taget komme tilbage til hverdagen...det tager åbenbart hårdt på kræfterne. Tsk tsk tsk, at der ikke skal mere til. Slapsvans! :-)
Men nu er det jo heldigvis allerede weekend, så mon ikke der bliver lidt mere overskud igen?! Jeg tror det.
Men nu er det jo heldigvis allerede weekend, så mon ikke der bliver lidt mere overskud igen?! Jeg tror det.
mandag den 31. december 2007
Godt Nytår!
Så er årets sidste dag oprunden...naah, det bliver måske en anelse højtideligt...men i hvert fald synger 2007 på allersidste vers. Man må sige, dagen starter ualmindeligt smukt, med blå himmel, solskin og rimfrost. Sådan håber jeg det ser ud over hele Danmark. Vi trænger til det. Vi trænger til lys og noget at glædes over. Efter alt for mange dage med gråvejr og regn. (Hvis nogle nu tænker, at det jo også kan forståes i mere overført betydning, f.eks. noget politisk, eller som noget med den måde, vi behandler hinanden og "fremmede" på...så JA, det kan det nemlig!)
Sådan en nytårsaften er jo ofte noget med at tænke tilbage på året, der gik. Og for mig er der nogle højdepunkter, der lyser mere op end andre:
Vores dejlige bryllup, der blev den festlige dag, som vi havde ønsket os. Umiddelbart er der jo ikke den store forskel på, om vi "bare" bor sammen eller om vi har papir på, at vi har valgt hinanden. Og alligevel er det anderledes. På den rigtig gode måde.
Vores ferier...både den meget vindomsuste og regnfulde teltferie i det danske sommerland, og den varme, spændende tur til Rom. Begge har givet indtryk, som stadig sidder på nethinden.
Arbejdsmæssigt har der været mit 6 ugers praktikvejlederkursus, som jeg fagligt har fået meget ud af...min næste praktikant kan bare vente sig!
Derudover har der været mange goder timer i selskab med familie og venner.
Og så har der jo været min blog. Det er en fornøjelse at have læsere, der gider smider en kommentar...og det er en fornøjelse at have læsere, der "bare" læser. Alle er hjerteligt velkomne, også i 2008!
Og inden det her kommer til at minde om en nytårstale...nogle tænker måske, at det løb allerede er kørt?!...
så vil jeg bare ønske jer alle et rigtig godt, festligt og lykkebringende Nytår!!!

Abonner på:
Opslag (Atom)