lørdag den 29. marts 2008

Månedens digt

Hov hov, pludselig er marts næsten slut, og jeg har jo endnu ikke digtet om den...heldigvis har jeg et genbrugs-haiku på lager.

Marts

Forårsblæst gør rent
Fejer vinterminder væk
Gør plads til nyt liv.

mandag den 24. marts 2008

Omskifteligt



Nu vælter solen ind ad det vindue, der før var sneet til...og heldigvis da. Vintervejr i slutningen af marts er altså ikke så fedt som...ja, som om vinteren.

Hvad kan sådan en sidste helligdag i denne omgang så bruges til? Jo, der kan f.eks. broderes. Jeg elsker at brodere, og har flere projekter liggende. Nogle er ikke påbegyndt, andre er...og det er skønt at have noget at vælge imellem. Jeg har kastet mig over et lille fuglemotiv fra Haandarbejdets Fremme...et design fra 1969, såmænd. En nålepude i røde nuancer. Om det så ender med at blive en nålepude eller måske midterstykke på en sofapude...tjaa, det må tiden vise. Det er egentlig heller ikke det vigtigste for mig. Processen er langt vigtigere, og den er dejligt afslappende og sjov. Og ikke spor mormor-agtig!

Udsigten fra mit vindue


Hvor blev forårssolen af? Haveliv i påskeferien? Hmmmm.....mon ikke det bare bliver indeliv i dag i stedet for...jeg tror det.
Skråvinduet jeg sidder under bliver i hvert fald mere og mere ugennemsigtigt af sneen, der bare vælter ned lige nu. Sikke noget!

søndag den 23. marts 2008

Vinyl

Nu ved jeg pludselig, hvad alle de gamle lp'er kan bruges til....SÅ morsomt og kreativt!

tirsdag den 18. marts 2008

Turen går nordpå

I morgen tidlig tager vi toget til Aalborg på en miniferie...så pas på, alle I deroppe omkring! :-)
Vi har kun lidt løse planer...noget med Zoo og lidt shopping...måske Nordjyllands Kunstmuseum. Vi ser hvor meget vi kan nå inden torsdag aften, hvor vi vender næsen sydpå igen. Torsdag lover de selvfølgelig regn og snuskevejr...men det lader vi os ikke gå på af! (Ikke endnu, i hvert fald!)

God Påske!

mandag den 17. marts 2008

Koblet af del 2

Så er man endelig på nettet igen...surfer deruda'...og smides af igen og igen! Kun mig, ikke ægtemanden. Det var lige før jeg begyndte at tage det personligt. Og jeg var klar til at kaste computeren ud af det nærmeste vindue. Men heldigvis har jeg jo været så klog at gifte mig med en mand med forstand på pc'ernes inderste væsen...og nu var netkortet altså røget sig en tur. Garanteret på grund af den kolde tyrker! (Min helt egen teori...lyder da meget plausibel, ikke sandt?!)
Så nu krydser jeg fingre for at det varer længe, inden jeg ryger af i svinget igen!

Koblet af

Godt nok skal en ferie helst bruges til at koble af fra hverdagen...men at man også kobles af internettet er måske at overdrive en anelse?! I hvert fald har vi ikke været på siden fredag morgen...og det er altså længe! Ikke tjekke mails, ikke kunne lave de daglige blog-runder, ingen indlæg kan udgives...det har været hårdt med sådan en kold tyrker. Nu håber vi så at det nye modem er løsningen...ellers får Stofanet os i røret igen! :-)

søndag den 9. marts 2008

Og der må danses

Dagen byder på dans. Sammen med resten af mavedanserholdet skal jeg til Kolding og se en masse orientalsk dans og måske blive fristet til indkøb i bazaren. Og så skal vi da forresten selv på scenen og danse. Sommerfugle i maven? Naaah, ikke endnu...vi har jo prøvet det nogle gange efterhånden...men de skal nok komme senere!

lørdag den 8. marts 2008

Hæklingens lette kunst

Til Johanne og Lene...og måske andre?!...der har lyst til at kaste sig ud i at hækle, kommer her et bette link til Drops hækleskole. Det er vist nemmere, end at jeg skal forsøge mig med at forklare noget som helst om luftmasker og halve stangmasker. :-) God fornøjelse!

Tiden flyver

Hvordan i alverden kan der allerede være gået ½ år ??? Det fatter jeg ikke!

tirsdag den 4. marts 2008

Færdigt projekt...og nye på vej?!


Jeg er da forresten blevet færdig med mit tørklæde , og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Farverne er fine sammen, og det luner dejligt om halsen. Faktisk er jeg så glad for det, at jeg er begyndt på et mere, denne gang i bomuldsgarn i forskellige grønne og blå nuancer...sådan lidt forskellige rester fra lageret. Så ligger de da ikke bare og gør ingen nytte.


Og hvis jeg ikke gider hækle mere, så modtog jeg disse spændende bøger fra England i lørdags. Der er strømpeopskrifter til mange timers dejlig beskæftigelse...og til rigtig mange fødder!

søndag den 2. marts 2008

Mamma Mia!

Eftermiddagen bød på en rigtig god, musikalsk oplevelse. Vi var inde at se og især høre denne her i Forum Horsens, og det var bare fedt. En masse af de gode ABBA hits, sat sammen med en handling, hvor sangene faktisk blev en naturlig del, og ikke "bare" var med, fordi de er fantastiske popsange.
I 70'erne var jeg trods alt ikke gammel nok til at komme til koncert med ABBA, så det her var min første "live-oplevelse" med musikken, og det levede op til mine forventninger. Arrangementerne var ikke alle som de originale, og det var helt fint. Faktisk var en sang som Super Trouper bedre end originalen...i hvert fald efter min mening. Rigtig flot.
En stor fornøjelse var det hele, både musikken, dansen og stemningen.