onsdag den 8. maj 2013

Forår for alvor

Nu grønnes det for alvor derude...endelig. Og nye tulipaner i haven er bare så meget i orden! Og fri i fem dage, med to fester sådan cirka midtvejs, er da også til at leve med.

lørdag den 4. maj 2013

Back in business

Efter et efterår, hvor vores familie blev ramt af sorg så stor, at den næsten ikke kunne bæres, og en vinter omtrent uden ende....så er jeg tilbage på blogpinden! Har også fundet en app, så der kan lægges billeder ind via iPaden. Så der er faktisk ingen grund til ikke at komme igang igen.

Der har heldigvis været god gang i håndarbejdet hele vinteren. Noget fornuftigt skulle al den inde-tid da bruges til. Et af de store hit har været restesokker. Både til mig selv og til min farveglade mand.

Det sjove har været at få dem så ens som muligt, også med de forskellige selvstribende og mønstrede garner. Fedt at stå på hovedet i resterne og finde garner, der enten passede godt sammen eller netop var så kontrastfulde som overhovedet muligt. At jeg så også var " nødt til" at købe lidt nyt at supplere med var bare en herlig sidegevinst.