fredag den 19. oktober 2007

Roms ruiner del 4

Mine trofaste læsere håbede nok, at der ikke kom flere dele i denne serie. Det gjorde der så. For jeg har endnu mange ruinbilleder, som jeg føler trang til at dele med andre.



Caracallas Termer var et kæmpe badeanlæg, der blev påbegyndt i 212 og blev brugt helt frem til 537, da barbarerne ødelagde det. Man fornemmer stadig i dag, hvor stort det var. Ruinerne er meget imponerende og ja, kæmpestore. Termerne dækkede et areal på 20 ha. Der var plads til 1600 gæster ad gangen, og der var ikke mindre end 10.000 slaver + teknisk personale til at betjene dem.



Og hvad foregik der så? Udover svømmebassin og gymnastiksale var der bl.a. et stadion, biblioteker, læsesale, spisesteder og mødelokaler. Og der var rigt udskmykket med statuer, marmorfliser og mosaikgulve. Det må have været helt fantastisk.



4 kommentarer:

et cetera sagde ...

Næ du, dér tager du aldeles fejl - der er ihvertfald én af dine trofaste læsere der netop håbede på flere afsnit - og gerne endnu flere! Caracallas Termer har jeg nemlig ikke set - vi blev enige om at der også skulle være noget til næste gang - det har sådan en god klang "næste gang", ikke :-)
Det er et fuldstændig imponerende anlæg - at forestille sig det i "funktion". Forresten, Lea - jeg kan ikke huske om du har set det "ovre" hos mig - men hvis I får muligheden, så se serien "Rome" - den kan bestilles på folkebiblioteket - det tror jeg I ville nyde!

Anonym sagde ...

et cetera, det er jeg glad for at høre! Og termerne må I endelig se næste gang. Vi var så heldige, at der ikke var ret mange turister der, da vi var der, og det gjorde oplevelsen endnu bedre, synes jeg. Fred og ro til bare at opleve. Det var fedt.
Jo, jeg så at du havde anskaffet Rome..og det er helt sikkert en serie, jeg gerne vil se. Havde slet ikke tænkt på, at den kan lånes på biblioteket. Det skal jeg have gjort!

Nina sagde ...

Ja, det er til at få øje på, hvad der har inspireret til vore dages wellnes-begreb, ikk´? Og KlogeÅge indlæg, dem kan vi ikke få for mange af!

Anonym sagde ...

Wellness...skrækkeligt ord! Selv chokolade har jeg set med ordet påklistret...der er virkelig gået mode i det.
Nina, du har ret...KlogeÅge skal der også være plads til! :-)