Jeg har altid ment, at det der med at strikke på fire pinde...ja, det var vist ikke noget, jeg kunne finde ud af. Så jeg har behørigt beundret hjemmestrikkede sokker i sjove garner og fine mønstre, sådan lidt på afstand. Jeg har også fået instruktion i, hvor nemt det er og lånt opskrifter...og endda indkøbt garn. Men lige lidt hjalp det. Der var en usynlig hurdle, som jeg ikke rigtig kunne komme over.
Nu er jeg pludselig i gang med mit livs første sok. Endelig fik jeg overbevist mig selv om, at det ikke kan passe, at jeg ikke skulle kunne det. Hvor mange ben kan der være i at strikke en strømpe, måske?! :-)
4 kommentarer:
Øh - skal der ikke fødder i? :-D
Jeg var til et møde en gang hvor en kær kollega med fynd og klem sagde "Det passer som fod i handske" - for at understrege en pointe. Det er et sidespring som vist ikke rigtig har noget med strikningen af din første sok, at gøre - men jeg kom bare lige til at tænke på det. Hvis de bliver vellykkede, så vil vi se dem - sokkerne!
Jo, der skal da, et cetera. :-D
Og den med fod i handske er ret god...den tror jeg lige, jeg vil huske til en passende lejlighed.
Det kan være I får sokkerne at se under alle omstændigheder...sådan til skræk og advarsel, måske?! ;-)
Jeg ønsker dig held og lykke, eg ville ønske jeg turde give mig i kast med det, men måske skulle jeg tage ned til Johanne og lade mig oplærer. Hun strikker i hvert fald strømper lige efter min smag! Glæder mig til at se dine!
Nina, jeg stod tidligt op idag og kæmpede med hælen. Den blev MEGET mærkelig. Så mærkelig, at jeg måtte på nettet og søge efter hjælp. Der fandt jeg heldigvis en meget nemmere beskrivelse af hælen..og maskeantal og pindeantal passede på en prik med det, jeg havde strikket i forvejen. Så jeg er stadig ved godt mod, og én hæl tættere på målet. :-)
Send en kommentar