Jeg har kun prøvet at filte i vaskemaskinen en gang før. Det gik rigtig godt, og slutresultatet blev en fin, stribet skuldertaske. Jeg kan stadig huske, hvor sjovt det var, at putte en stor, uformelig sæk ind i vaskemaskinen, for at tage en noget mindre, fast taske ud igen.
Nu prøver jeg lykken igen. Denne gang også en taske, strikket i Kauni. Jeg har ikke strikket med det garn før, men det var en fornøjelse. Alene farveskiftene undervejs bidrager jo en del til underholdningen. Og så ellers bare rundt og rundt i ret, med en par indtag undervejs, så der skete lidt engang imellem. Rigtig tv-strik.
Hvis tasken bliver god, er det ikke umuligt, at en anden farve skal prøves af også.
Hvis tasken bliver god, er det ikke umuligt, at en anden farve skal prøves af også.
Sådan så den ud, inden filtning...farverne ligner ikke helt, men næsten!
2 kommentarer:
Spændende farver - og der kommer vel et efter-billede??
Naturligvis gør der det, et cetera!
Send en kommentar