Jeg har læst andre blogs gennem længere tid. Der er seriøse, interessante, sjove, tankevækkende, mærkelige, kedelige indlæg - og flere til. Nogle gange læser jeg bare indlæggene og går videre, andre gange skriver jeg en kort kommentar - alt efter humør og tid. Om ikke andet, så for at forfatteren ved, at der er nogen, der sætter pris på det, der skrives. At jeg på et eller andet plan har haft en oplevelse.
På min blog kommer der ikke mange kommentarer. Det kan sagtens være, mine indlæg er kedelige. Det kan også være, der slet ikke er nogen, der læser bloggen. Hvis det første er tilfældet, så må det altså gerne skrives i kommentarfeltet. Hvis der ikke er nogle læsere - ja, så gi'r det jo ligesom sig selv. ;-)
Under alle omstændigheder...så skriver jeg ufortrødent videre!
8 kommentarer:
Jeg har tit været inde på din blog og kan lide det meste af det, jeg læser, men indrømmet, smutter igen uden at lægge mit vistkort.
Din profil siger, 107 har været inde at kigge, og da du startede i juli, er det ganske fint Det betyder nemlig at besøgstallet er pænt større! Men dit oplæg har givet stof til eftertanke om ændret bloggeradfærd!
Dejligt at få et livstegn, rimkoger! :-)
Rart at høre, du af og til er forbi. Det er bestemt heller ikke meningen, at man ikke skal have lov "bare" at kigge, slet ikke.
Hej Lea! så fik jeg endelig besøgt din blog, og jeg synes den er dejlig, hyggelig og oplysende. Det hjalp også fint, da der dukkede billeder op - og du vil sikkert opdage hen ad vejen, at det er rigtig sjovt at pynte sine indlæg med billeder, der understreger eller informerer. Mht kommentarer oplever jeg selv, at jo mere aktiv jeg selv er med at kommentere andre blogs - uden at det skal blive helt intetsigende, selvfølgelig - jo flere tilkendegivelser får jeg også selv. Det er nok sådan, at den kommunikation, der forgår via kommentarerne, får os til at føle at vi kender hinandn bedre. Og ja, det er dejligt at få kommentarer . Så god vind fremover med din blog, jeg glæder mig til at læse og høre mere fra dig!
Du skal nok få kommentarer, Lea, jo flittigere man selv er til at kommentere, jo mere kommenteres der på ens egen blog, og så skal folk jo også lige opdage dig :-)
Der er ikke kedeligt her, og med tiden er jeg sikker på, at der vil blive god trafik.
Jeg kan bedst li' at besøge blogs, der opdateres ofte, ikke nødvendigvis hver og hveranden dag, men kommer jeg mange gange forbi uden at der er nyt, så glemmer jeg nogen gange at vende tilbage.
De fleste af os elsker at få kommentarer, det er det der gør bloggen levende, og jeg kender udemærket følelsen af, at der ikke bliver lagt et lille ord.
På min blog er der ofte små kommentarer, også fra dig, jeg elsker dem alle, men ville da gerne ha mere kommunikation med dem, der kommer forbi.
Kh Anne
Hov, jeg havde ikke set, at min mand havde logget mig af Blogger, derfor det underlige navn før.
Kh Anne
Hej Nina og Anne!
Mange tak for kommentarerne...det er rigtig fedt at få noget respons på min blog. Jeg følger med stor fornøjelse jeres, så det er dejligt at høre lidt den anden vej også. :-)
Hej Lea. Jeg besøgte lige Garn og Gastronomi, og så dit navn. Tænkte..der har jeg vist været før? Og det havde jeg..blot ikke kommenteret. Din blog er jo fyldt med dejlige ord og billeder...jeg sætter dig med glæde med på min liste over steder,som jeg vil holde øje med.
Bliv endelig ved med at skrive.
Hej Johanne!
Tak for kommentar og rosende ord. Det er dejligt at høre, at andre kan have fornøjelse af det, jeg skriver. :-)
Send en kommentar