Det er ikke fordi her ikke sker noget, at jeg ikke får skrevet nogle indlæg. Tværtimod. Decembertravlheden har godt fat, og bloggen er ikke lige i første række. Men i dag skal det være anderledes. Her kommer...taa daaaa....et indlæg!
På arbejdet festede vi igennem i dag. Den traditionsrige julefrokost for børn og voksne blev holdt, med sølvdug, snaps, sild og sang. Der var alt, hvad hjertet kan begære, og sådan en dag bliver der bare smurt og spist madder i en lind strøm. Fiskefileter, pålægschokolade, æg, makrel, og til dessert mandariner, bananer og vindruer...noget for enhver smag. Og skålet blev der. Faxe Kondi i de små glas, cola i de store. Ingen blev dog fulde. Allerhøjest lidt festlige.
Traditionerne byder, at stuerne besøger hinanden på skift og synger julesange for hinanden. På min stue er vi så glade for omkvædet til Søren Banjomus, så det optrådte vi med.Selvfølgelig til stor fornøjelse for alle. Og vi fik besøg af de to andre stuer på skift. Der blev klappet og hujet...og skålet, naturligvis.
Vi var også hele huset rundt, mens der blev skrålet "Nu' det jul igen". Ind og ud af alle stuerne. Og når vi engang imellem alle, både første og sidste mand i den lange menneskekæde, var i fællesrummet på samme tid, kunne vi høre, at vi bestemt ikke var samme sted i sangen. Men det gjorde ikke fornøjelsen mindre.
Det er pudsigt, at hvert år falder vores julefrokost på akkurat samme dag som Nissefars og Nissemors julefrokost. I år ingen undtagelse. Der bliver virkelig danset igennem på loftet. Alle kan høre det, og lamperne ryster da også en anelse. Nissepolka foregår tydeligvis med træsko på.
Endnu mere pudsigt er det, at dansen altid går lystigt deroppe, når jeg ikke er inde på stuen. Men altid, når jeg lige skal ind og ringe, på toilettet eller hjælpe på en anden stue. Meget mærkeligt. :-)
6 kommentarer:
Jamen, det er da SÅ ærgerligt for dig, Lea - at du aldrig hører nisserne danse ;-D "Din" børnehave lyder ellers som et rigtigt dejligt sted - hvor er det skønt at vide at "fremtidens guld" er i sådanne hænder som dine og dine kollegers!
Tak, et cetera...og ja, det er utrolig ærgerligt, hvad jeg går glip af...og så igen og igen! :-)
Ren nostalgi for en forhenværende dagplejemor som mig og mine følelser. Julefesterne der blev holdt for alle dagplejerne og deres børn. Huhej...hvor det gik..og alle børnene havde røde nissehuer på, så det var svært at holde øje med, hvems der var hvems.
Tak for erindringen :-)
Selv tak, Johanne...det er jo tit det gode ved blogindlæg...man kommer selv til at tænke på et eller andet, når man læser dem. Og hvis der ligefrem kan dukke dejlige minder frem er det jo bare ekstra godt. :-)
Jeg sad også lige her og fik sådan en medlidenhed med dig - tænk at du går glip af nissedansen år efter år! :o)
Det lyder som en rigtig dejlig og traditionsrig jul, I har i jeres børnehave. Det er vigtigt og skønt!
Nina, det ER altså mystisk...som om nisserne bare venter på at jeg skal forlade stuen?! ;-)
Og ja, traditionerne forsøger vi at holde i hævd...og ungerne elsker det.
Send en kommentar