onsdag den 28. november 2007
Den kommer snigende
Julestemningen, altså. På flere blogs er der allerede tyvstartet, og det kan heller ikke vare længe, inden jeg går i gang med at lave julekort. Og mellem os sagt, bare sådan lidt diskret...jeg satte en julecd på i mandags! Jeg havde været på jagt efter gaver til pakkeleg og købte også fine julekugler i flotte farver til juletræet...og så var jeg nødt til at høre lidt korsang...bare ganske lidt! Blev forøvrigt afbrudt af telefonen...men indtil da var det smuuukt! :-)
torsdag den 22. november 2007
To sider af samme sag?!
Så er der et stk. projektrapport klar til aflevering på seminariet i morgen kl. 12. Den blev skrevet færdig i går, og idag blev de sidste kommafejl og trykfejl rettet. SKØNT!!!!
Bagefter var vi ude i min børnehave for at printe 5 eksemplarer ud - til os selv, vejleder, eksaminator og seminariet. Da en af de dejlige unger derude fik øje på mig lød det: "Hej Lea!!"...en kort tænkepause, hvor der tydeligvis virkelig blev tænkt...og så kom: "Du har været i cirkus!" Smilene var store, da jeg fortalte hende, at det altså bare var kursus, jeg havde været på. (Ind imellem kan de to måske være svære at kende fra hinanden?!)

onsdag den 21. november 2007
Der kom en pakke
I dag havde posten den fineste førjulegave med til mig, sendt af Anne . Jeg blev jo den heldige forfatter af kommentar nr. 7000 hos hende, og det syntes hun skulle belønnes. Og det var jeg da bestemt ikke utilfreds med. :-)

Et rigtig sødt juletræ i filt, som jeg helt sikkert sagtens kan finde en god plads til, når julepynten snart skal findes frem. Tusind tak til Anne!!
Et rigtig sødt juletræ i filt, som jeg helt sikkert sagtens kan finde en god plads til, når julepynten snart skal findes frem. Tusind tak til Anne!!
lørdag den 17. november 2007
Weekendsysler
Formiddagen er brugt på endnu en gang opgaveskrivning. Min praktikvejlederuddannelse på i alt 6 uger er næsten slut. Der mangler "bare" lige den afsluttende projektopgave, som skal afleveres på fredag. Min skrivemakker fra kurset var her tidligere i dag, og vi fik skrevet noget af det fælles til opgaven. Der mangler stadig en stor del, men vi har jo heldigvis også næsten en uge endnu. Noget skriver vi hver for sig og noget sammen. Og i sidste ende skulle det gerne ende med at minde om en helhed. Mon ikke det nok skal lykkes?!
Morgendagen byder på et julemarkedbesøg i nabolaget. Med fine juledesperationer og antikviteter i skøn forening. Nu får vi se, hvor fristende det er. :-)
Og resten af i dag er der sokker, der skal strikkes, måske en film, der skal ses...og hygge, der skal hygges!

Etiketter:
Arbejde,
Håndarbejde,
Logik,
Årstid
onsdag den 14. november 2007
Gamle klude
Jeg har været ved at lægge lidt halvgamle håndarbejdsprojekter ind på Ravelry. Og mine, synes jeg i hvert fald selv, dejlige slumretæpper skal da også lige flashes her på bloggen. Sådan en råkold, mørk aften er der ikke meget, der er bedre, end at putte sig under et hjemmegjort tæppe, med strikketøj, te og ægtemanden indenfor rækkevidde. Uhm! :-)
tirsdag den 13. november 2007
Det ER jo en festdag!
Så blev man da lige den heldige ovre hos Anne . Et sjovt initiativ og endnu sjovere at vinde! :-) Og 7000 kommentarer, det er godt nok mange!
God valgdag!
En smuk, frostklar morgen...og tillige den festdag, hvor demokratiet udfolder sig på allerfineste vis. Så afsted med jer...og sæt nu krydset det rigtige sted! :-)
fredag den 9. november 2007
Rystende hobby
Det er da ikke meget, jeg får blogget for tiden. Men der er jo også andre ting, der skal passes. Og det vil jeg bruge som en god lejlighed til at fortælle lidt om noget af det, der også bruges tid på.
I mange år efterhånden har torsdag budt på mavedans. I aftenskole, såmænd. Mere eksotisk er det trods alt heller ikke. En samling danske, vinterblege kvinder, der ryster med det, der nu er at ryste med. Vi har det sjovt. Måske ser det også nogle gange sjovt ud. Men det gør heller ikke så meget.

Vi optræder hvert forår i Kolding til Orientalsk Dansefestival. Vi er langtfra de dygtigste. Men det er okay. Og uden at prale alt for meget tør jeg godt påstå, at jeg er ret god! :-)
Pengebælter har jeg nogle stykker af. Man skal jo have lidt at skifte imellem, ellers bliver det for kedeligt. Og lyden er også forskellig. Jeg købte et i Ægypten, da jeg var der for nogle år siden. Det har en lidt fesen grønlig farve, men lyden! Mønterne har en dyb, blød klang, som jeg er vild med. Til gengæld havde jeg også købt et andet dernede, men lyden var alt for skinger. Så det blev senere klippet i stykker og syet på en top til at optræde i. Så helt spildt var det ikke.

Musikken er naturligvis en stor del af dansen. Arabisk, tyrkisk...og såmænd danser vi i år til I Will Survive, en gammel discobasker. Alt kan lade sig gøre, når bare hofterne ryster og maverne ruller!

søndag den 4. november 2007
Inde i varmen
Så blev jeg sørme også inviteret indenfor hos Ravelry . Det ser rigtig spændende ud, men det kan sikkert også blive en tidsrøver. Men jeg skal da helt sikkert have kigget mig lidt omkring derinde. Der er nok inspiration til mange gode projekter at hente derinde.
onsdag den 31. oktober 2007
Taa-daaaah!
Så er de færdige!! Og hvor er jeg bare stolt af resultatet....de passer præcist og er bare rigtig flotte...heldigvis er modtageren af dem enig med mig. For nej, det er IKKE mine stikkelsbærben, men ægtemandens.
Det næste par strømper er allerede i fuld gang....og denne gang ikke i en størrelse 44, men "kun" en 40. :-)
mandag den 29. oktober 2007
Lidt mere Rom
Efter lørdagens indlæg om seje murbrokker, vil jeg dele nogle knap så seje med jer. Udenfor vort hotelværelse så der sådan ud...ikke videre romantisk, vel?!
Det charmerende stillads tog den smule lys, der måtte forvilde sig ned i baggården, så værelset var ikke verdens bedst oplyste. Mildt sagt. Heldigvis var vi jo ude at opleve byen det meste af dagen...og endnu heldigere var det, at der aldrig rumsterede nogle håndværkere rundt på stilladset. :-)
søndag den 28. oktober 2007
Returret?!
Så vil SAS ikke længere bruge Dash 8 flyene. Det er vist meget fornuftigt. Men man må da håbe, de har gemt bon'en!
Garngodt
Mens der ufortrødent strikkes videre på det første par strømper, er der allerede købt ind til de næste forhåbentligt mange par. Aldi havde et godt tilbud og noget er indkøbt i en garnbutik med flyttesalgs-procenter. Så kan man jo ikke lade være. ;-)
lørdag den 27. oktober 2007
Roms ruiner del 6
Ruiner er fragmenter af noget, der var engang. Nogle ruiner står endnu. Ikke som da de blev bygget, men så man dog kan få en idé om, hvordan bygningen var, da den var i brug. Da den var moderne, praktisk, imponerende.

Men størrelsen på fragmenterne varierer en del. Med Colosseum og Caracallas Termer i den ene ende af skalaen, og bunker af sten i den anden ende af skalaen. Lagt i bunker sådan lidt afsides ved termerne eller i en afkrog på Palatinerhøjen befinder sig de sejeste murbrokker, jeg har set.

mandag den 22. oktober 2007
Ræs i Rom
Trafikken i storbyer er som regel hektisk, og der er mange trafikanter. Jeg har aldrig set så mange scootere, som i gaderne i Rom. Travle mennesker på vej til job i jakkesæt og styrthjelm...ret cool. Men støjende.
Jeg optog lidt video, da vi sad på en trappe og hvilede benene på en af de utallige traveture rundt i byen, bare for at få et lille indtryk af trafikken og larmen med hjem. Men ikke mange fotografier. Trafik er ikke det mest oplagte motiv.
Dog kunne jeg ikke stå for en smart parkering af en...nå, ja Smart...navnet på den lille, fikse bil er bestemt ikke skudt helt forbi. Den kan virkelig klemmes ind de fleste steder.
Der er heldigvis også kollektive trafikmuligheder i Rom. Vi brugte metroen mange gange dagligt, og busser er der også. Da vi så denne her følte vi os næsten helt hjemme. Tænk, at en dansk billedhugger sådan har en plads...og dermed en buslinje...opkaldt efter sig i Rom.
søndag den 21. oktober 2007
Roms ruiner del 5...eller Mageløse mosaikker
Som jeg før har nævnt, er ruinerne i Rom ganske fantastiske og overvældende. Ikke mindst på grund af størrelsen. Det har været hårdt arbejde og tidskrævende at skabe de imponerende bygningsværker. Det er nærmest lidt surrealistisk at forestille sig, at det ikke er store entreprenørmaskiner, der har været igang, men slaver.

Mosaikker er på en måde meget nemmere at forholde sig til. Man kan se de små enkeltdele, og kan næsten se mennesket bag. Det gør kunstværkerne endnu smukkere i mine øjne.
Mosaikker er på en måde meget nemmere at forholde sig til. Man kan se de små enkeltdele, og kan næsten se mennesket bag. Det gør kunstværkerne endnu smukkere i mine øjne.
fredag den 19. oktober 2007
Roms ruiner del 4
Mine trofaste læsere håbede nok, at der ikke kom flere dele i denne serie. Det gjorde der så. For jeg har endnu mange ruinbilleder, som jeg føler trang til at dele med andre.

Caracallas Termer var et kæmpe badeanlæg, der blev påbegyndt i 212 og blev brugt helt frem til 537, da barbarerne ødelagde det. Man fornemmer stadig i dag, hvor stort det var. Ruinerne er meget imponerende og ja, kæmpestore. Termerne dækkede et areal på 20 ha. Der var plads til 1600 gæster ad gangen, og der var ikke mindre end 10.000 slaver + teknisk personale til at betjene dem.

Og hvad foregik der så? Udover svømmebassin og gymnastiksale var der bl.a. et stadion, biblioteker, læsesale, spisesteder og mødelokaler. Og der var rigt udskmykket med statuer, marmorfliser og mosaikgulve. Det må have været helt fantastisk.

onsdag den 17. oktober 2007
Min første sok
Jeg har altid ment, at det der med at strikke på fire pinde...ja, det var vist ikke noget, jeg kunne finde ud af. Så jeg har behørigt beundret hjemmestrikkede sokker i sjove garner og fine mønstre, sådan lidt på afstand. Jeg har også fået instruktion i, hvor nemt det er og lånt opskrifter...og endda indkøbt garn. Men lige lidt hjalp det. Der var en usynlig hurdle, som jeg ikke rigtig kunne komme over.
Nu er jeg pludselig i gang med mit livs første sok. Endelig fik jeg overbevist mig selv om, at det ikke kan passe, at jeg ikke skulle kunne det. Hvor mange ben kan der være i at strikke en strømpe, måske?! :-)

mandag den 15. oktober 2007
Miljøet...og os
Da jeg var 8-9 år, fik jeg en badge af min storesøster: Atomkraft, nej tak....med en glad sol. Jeg havde den på jakken og var rævestolt over den. Men jeg kan stadig huske en dag, hvor en veninde og jeg i den grad blev overfuset af en ældre mand på gaden. Om jeg havde tænkt mig, at vi allesammen skulle ud og puste til vindmøller, og meget mere i den dur. Jeg var lamslået. Men heldigvis tænkte jeg også, at han var en idiot. Og det mener jeg stadig.
At den vestlige verden ikke har været meget bedre til at bruge vedvarende energi. Men istedet har brugt løs af kul og olie, og nu kæmper med CO2 og huller i ozonlaget. Det er idioti.
Fortidens synder kan vi måske ikke gøre så meget ved. Men fremtiden kan vi da have en indvirkning på. Inden Grønland smelter helt væk, og vi har tropisk klima i Danmark.
Naturligvis kan vi starte hos os selv. Slukke lyset, computeren, tv'et, varmen, og vandet, når vi er færdige med at bruge det. Alt det, mange af os nok i højere eller mindre grad får gjort i forvejen.
Men vi må også påvirke industrien og landbruget til at bruge miljøet med omtanke. Vi må tænke, når vi køber ind, både i dagligdagen og de større indkøb til husholdningen. Er det et firma, der tager så mange hensyn til miljøet, som overhovedet muligt?
Kommer maden fra et landbrug, der ikke forurener grundvandet med miljøgifte?
Og vi må stemme på de politikere, der tager miljøet alvorligt. Ikke kun på kort sigt, men så sandelig også på længere sigt. Så der er en Jord, der stadig er værd at leve på og af, at give videre til kommende generationer.

Abonner på:
Opslag (Atom)