søndag den 23. september 2007

Er vi der ikke snart?


Der er langt til Rom. Især når man skal med tog hele vejen. Det tager lidt over et døgn at komme fra det østjyske til Den Evige Stad. Men når man som jeg nærmest bliver luftsyg af at kigge på et pariserhjul, så er flyveture altså ikke særligt sjove. Så hellere sidde og bumle i et tog.

Udsigten blev nydt. Bjerge er jo ikke hverdagskost her i flade Danmark, og jeg må indrømme, at især gennem Østrig på hjemvejen var jeg betaget.Utroligt smukt var det, med landsbyer på bjergskråningerne og sne på toppen. Det var lige før jeg var klar til, iført dirndl og frikadeller bag ørerne, at springe jodlende rundt som en anden Heidi. Men jeg styrede mig.

Den lange togtur indebar naturligvis liggevogne. På nedvejen blev vi underholdt en stor del af natten af nogle unge schweizere i kupeen, der åbenbart lige skulle vende verdenssituationen. Der blev snakket igennem. Hjemad var vi heldigere. Stille, trætte togrejsende som os selv, der helst bare ville sove.
Søndag morgen ankom vi til Italien. Der blev kigget på det nye landskab. Og spejdet længselsfuldt efter Rom.

5 kommentarer:

et cetera sagde ...

Lea, velkommen hjem! Du har været savnet - men vi vidste jo at du var i de bedste hænder ;-) Dejligt at høre at Rom ikke skuffede - glæder mig meget til (MANGE) flere billeder!

Lea sagde ...

Tak, et cetera! Du skal få billeder, skal du! :-)

Johanna sagde ...

Velkommen hjem. Lyder til, at turen har været super god :)

et cetera sagde ...

Det var dejligt, Lea - der ligger forresten en lille udfordring til dig på min blog - hvis du har lyst ;-)

Lea sagde ...

Tak, Johanna. Det var den bestemt også! :-)