søndag den 9. september 2007

Pludselig er man gift


Det blev en helt fantastisk dag! Der var kys og kram i massevis fra min elskede, dejlige gaver fra familie og kolleger, skøn mad og hyggeligt selskab hele dagen. Der var den yndigste brudebuket, tårerfremkaldende taler og en rigtig afslappet stemning. Alt i alt blev det lige præcis den bryllupsdag, vi havde drømt om.

Der var en del nervøsitet inden vi kom afsted...og, må jeg indrømme...optræk til tårer, da brudebuketten ankom. Da gik det vist op for mig, at nu var det altså lige om lidt. At min dejlige kæreste gennem 3½ år snart skulle blive min ægtemand, og jeg hans hustru. Det var et stort øjeblik.

Men heldigvis er en borgerlig vielse jo ikke særlig lang og helt så følelsesladet som en kirkelig vielse kan være, så jeg fik ikke brug for lommetørklæder under selve ceremonien. Først under talerne...men skal de ikke også trække lidt vand, for at det sådan er helt rigtigt?! :-)

Maden var rigtig god. Menuen bestod af tun carpaccio med dijon marinade og krydderurter til forret.
Hovedretten var indbagt kalvemørbrad med parmaskinke og frisk basilikun. Dertil ratatouille rundel med hønsefumet og revet kartoffel med bacon.
Desserten var helt uovertruffen: Creme brullee med friske bær og hindbærsorbet med chokoladeslør. Mens vi spiste desserten var der nærmest andægtig stilhed ved bordet, så stor en smagsoplevelse var den.
Kaffen blev indtaget herhjemme...med den obligatoriske bryllupskage med brudepar på toppen.
Og så blev der ellers hygget, snakket og grinet resten af dagen. Det blev ganske enkelt en uforglemmelig dag.





9 kommentarer:

et cetera sagde ...

Tak fordi du tager os med til "glo-bryllup", Lea ;-) Glæder mig på dine/Jeres vegne at dagen blev perfekt - menu'en lyder som en drøm!

Anonym sagde ...

Et cetera, det er bare skønt at få lov at dele med andre! :-)

Nina sagde ...

Hvor er det godt at høre, at dagen blev lige som I ønskede det. Endnu engang til lykke! Og held og lykke med fremtiden og den nye status :o)

johanne sagde ...

Og om ikke om din lille tekst her trækker en tåre ud af min øjenkrog. Det er jo så længe siden, at manden og jeg.... vi holder heldigvis sammen endnu i tykt og tyndt, som man siger. Og kærligheden er også til stede den dag i dag. Nogle dage mere end andre - men sådan skal det jo være. Så er det endnu dejligere, når det er MERE :-)

Endnu en gang hjertelig til lykke til fruen. Meget smuk brudebuket, og tak for synet.

Anonym sagde ...

Nina, tusind tak, Ja, jeg skal lige vænne mig til at være frue. Og at min kæreste ikke længere "bare" er kæresten, men "min mand"...men det skal hurtigt komme. :-)
Johanne, også tusind tak til dig. Ja, kærligheden kan vel svinge lidt op og ned, som alt andet her i livet...men bare den grundlæggende følelse er der, så tror jeg på, at det hele nok skal gå.
Og ja, brudebuketten er bare SÅ smuk! :-)

Anonym sagde ...

Hjertelig tillykke til jer begge to. Det lyder som en fantastisk dag for jer. :)

Smuk buket.

Anonym sagde ...

Johanna, tusind tak! Det var en vidunderlig dag, der gik alt, alt for hurtigt. :-)

Anne sagde ...

Kæreste Lea.

Undskyld forsinkelsen, jeg vil ikke forsøge at finde tynde undskyldninger, jeg havde simpelthen svedt dit bryllup ud.
Men mine tillykker er store og varme, og det er dejligt at læse, at i havde en dejlig dag.

Jeg kan så godt li' at læse om "nede-på-jorden"bryllupper, man ser alt for mange, der går helt over gevind!

Jeg ønsker jer mange lyse år, med masser af glæde og gode udfordringer.

Kh Anne, der selv havde 4 år bryllupsdag i torsdags :-)

Anonym sagde ...

Anne, det skal du slet ikke tænke på! Jeg sætter stor pris på ethvert tillykke, jeg har fået..både før, på dagen og efter. Det er så dejligt, at mærke den varme og medlevelse, der suser gennem cyberspace. Jeg har ganske enkelt labbet det i mig! :-)
Og da også et stort tillykke tilbage til dig!!!