I går blev min lille nevø gift! Ja, han er selvfølgelig ikke længere så lille. Han blev far for tre år siden, og allerede da fornemmede jeg jo nok, at han var ved at blive voksen.
Nu er han så også en gift mand. Hmmmm...var det ikke lige her forleden, at jeg hentede ham i børnehave? At jeg cyklede med ham i biografen, hvor han skulle låne en pude at sidde på, for at kunne se noget? At jeg læste Smølferne højt for ham...og det smølfede i den grad en smølf at læse det forbandede smølf op!? At vi kunne sidde ved siden af hinanden i den samme lænestol, næsten uden af blive klemt?
Tjaaa, det er nok lidt længere tid siden.
Han har heldigvis fundet sig en dejlig pige, og jeg er glad for at vi i går fik lov at være med til at fejre den store dag med dem. Herfra lyder i hvert fald et kæmpestort tillykke til de unge mennesker!
lørdag den 22. august 2009
lørdag den 15. august 2009
onsdag den 12. august 2009
mandag den 10. august 2009
43 somre - og et orn'ligt knald!
Ja ja, så er det ved den tid igen...tiden flyver og jeg forsøger at flyve med. Og det lykkes da heldigvis nogenlunde. Stadig i starten af 40'erne...det holder jeg fast i. :-)
Fejrede fødselsdag, sådan lidt på forskud, i går...familien kom til formiddagskaffe på terrassen i det dejligste solskin. Så skidt med, at dagen i dag startede med torden og vand i massevis...jeg kender heldigvis flere, der fejres idag, som jeg deler ansvaret for vejret med!
Naboerne har hejst flaget for mig...minder mig sådan om barndommens fødselsdage, hvor jeg, endnu i nattøj, stod inde i stuevinduet og så min far hejse flaget tidligt om morgenen, inden han skulle på arbejde. Kroppen fuld af forventning og glæde over årets bedste dag. Og dengang var det altså altid solskin dén dag, er jeg helt sikker på.
En feriedag har jeg foræret mig selv. Jeg mener, det burde være en Grundlovssikret rettighed, at man skal have fri på sin fødselsdag. En menneskeret, såmænd. :-)
Fine gaver er det også blevet til...jo jo, fødselsdage er nu dejlige. Solskin eller ej.

fredag den 7. august 2009
Her trækker du ikke nitten!
Jeg er vild med den her video...synes faktisk, den nærmest er genial! Og melodien er en ualmindeligt veldrejet popsang med et omkvæd, der har boret sig ind i min hjerne og nægter at forlade det igen...på den fede måde!
Etiketter:
Internettet,
Kunst,
Lyrik,
Musik
onsdag den 5. august 2009
For sjovt!
Dejlige melodier, hvor teksten endelig beskriver videoens indhold. Sjovt, hvis nogen spørger mig!
Endnu en god grund til at elske internettet!
Endnu en god grund til at elske internettet!
søndag den 2. august 2009
Utraditionel bryllupsmarch?!
Sådan kan man jo også vælge at starte sit bryllup...ret fedt!
Etiketter:
Dans,
Internettet,
Musik,
Verden omkring os
mandag den 27. juli 2009
Lidt ferie-læsestof
Feriens anden etape
Hov, så gik anden ferieuge også?! Tiden blev bl.a. brugt på diverse maler-projekter, gode bøger og en dejlig grill-aften med søde gæster. Vi var igen heldige med vejret. Lørdag kom der dagen igennem nogle ret heftige byger, men ikke desto mindre blev det smukt vejr, ligesom vi var klar til udendørs hygge. Vi sad for en sikkerheds skyld dér, hvor terrassen er overdækket...men ikke en dråbe faldt, da først vi bænket med den gode mad. Utrolig hyggeligt var det, også da mørket faldt på, og vi sad i stearinlysenes skær...nogle af os med et tæppe om benene. En ægte, dansk sommeraften.
tirsdag den 21. juli 2009
Feriens første etape
Anden uge af ferien er godt igang, så det må være på sin plads at berette lidt om den forgangne uges telttur. Vi kastede os igen i år nemlig ud i det ganske, danske ferieland med teltet bag i en lejet bil...og vejret var stort set på vores side hele ugen. En enkelt aften med regn, og en god byge en formiddag...og ellers solskin, tørvejr og gode temperaturer.
Turen gik til Hvide Sande, hvor vi for et par år siden nær var lettet med telt og hele pivtøjet. Så meget blæste det heldigvis ikke i år. Men dog nok til at manden kunne få genopfrisket sine evner på et surfbrædt på Ringkøbing Fjord.
Vesterhavet fik vi også badet i et par gange. Skønt var det!

I Søndervig besøgte vi Sandskulpturfestivallen. Imponerende, hvad der kan bygges af sand.

Bork Vikingehavn fik vi også set. I fuldt vikingeudstyr holder glade mennesker deres sommerferie dér, hvor tiden bruges i arbejdende værksteder med nysgerrige turister på sidelinjen.

De sidste par dage flyttede vi teltet til Ribe. Den hyggelige by bød bl.a. på orgelkoncert i Domkirken, flere vikinger og gode butikker at shoppe i. Slet ikke dårligt. :-)

Ferie,
Fotografering,
Årstid
lørdag den 18. juli 2009
Voxpop
Det er jo blevet så populært at spørge "danskeren på gaden" om snart sagt alt. Det er svært at finde en nyhedsudsendelse, hvor der ikke er en journalist på gaden for at høre de "almindelige menneskers" mening om alt fra kamphunde,drivhuseffekt og den foretrukne ispind.
Jan Gintberg og Carsten Bang forfinede denne disciplin for nogle år siden. Jeg ligger stadig flad af grin over citater som: "Jeg spiste engang et helt kilo uld - og sked en cardigan". Men hvorfor tage mine ord for det...se selv her.

fredag den 10. juli 2009
SÅ ferieklar!
Nu er den her...sommerferien! Og jeg er i den grad klar til afslapning - både med og uden teltet - badeture, gode bøger, strikketøj, hygge,grillmad, lidt projekter i hus og have...med andre ord: FERIE!!!!! :-)
lørdag den 4. juli 2009
Morgenliv i haven
Efter en meget, meget varm arbejdsuge er det pragtfuldt at starte lørdagen med at tusse lidt rundt i haven, hvor der stadig er dug i græsset og temperaturen er til at have med at gøre. Men ikke alle er helt nede i tempo som jeg.
Der er blomster, der skal besøges

Der er territorier, der skal inspiceres

Der er kolber, der skal vokse sig gule og lækre

Og, ikke mindst, er der fremtidige generationer, der skal skabes
Der er blomster, der skal besøges
Der er territorier, der skal inspiceres
Der er kolber, der skal vokse sig gule og lækre
Og, ikke mindst, er der fremtidige generationer, der skal skabes
Etiketter:
Dyr,
Fotografering,
Haven,
Årstid
søndag den 21. juni 2009
Nu med blærbar
Harddisken på min gamle, trofaste pc har givet op. Givet op som i "lave mærkelige lyde, lugte brændt og ikke orke mere". Så kunne man have ønsket, at det der med at brænde billeder over på cd'er, lave back up og hvad det nu altsammen hedder, var noget, der var blevet gjort lidt flittigere. Heldigvis var bryllupsbilleder og fotos fra vores bryllupsrejse til Rom blevet gemt op til flere steder. Så alle ruinerne har jeg endnu! :-)
Diverse strikke- og hækleopskrifter, jeg ikke kan genfinde på nettet...tjaaa, så var det nok ikke meningen, at lige præcis de skulle laves her hos mig. Der kommer nok andre i stedet.
Sjove, spøjse, spidsfindige mails fra nær og fjern...pist væk.
Digte og noveller, der begyndte, men ikke sluttede...forsvundet ud i det blå.
Nå, men da nu pc'en ikke ville mere...eller det ville den jo godt med den nye harddisk, min mand satte i, men det var jo ikke helt det samme mere...så var der jo ikke længere grund til, at jeg ikke fik taget mig sammen til at købe en bærbar pc. Jeg har længe lånt mandens, hvis jeg lige skulle tjekke et eller andet, når sofaen havde opslugt mig og tanken om at bevæge mig op ad trapperne til min egen pc virkede uendelig fjern. Men nu har jeg altså selv en.
Og her sidder jeg så. En smuk sommeraften i den nymalede udestue, med udsigt over vores dejlige have, mens jeg taster løs på dyret. Det er nu ret fedt...og blæret, hvis man spørger mig.

onsdag den 3. juni 2009
Noro til halsen
Den lune pinse blev i den grad nydt i haven. Mest i skyggen med læsestof, og når bølgerne gik rigtig højt var der gang i enten strikkepinde eller hæklenål. Jeg blev færdig med endnu et tørklæde i Noro strømpegarn. Måske ikke lige årstiden til uldne tørklæder...og så alligevel. De er nemlig dejligt lette og luner lige tilpas på morgencykelturen, der af en eller anden grund ofte er ret omblæst. Og farverne er jo flotte, også i solskin!
At garnet så er lidt irriterende at hækle af, fordi det gerne vil sno sig...det må man nok bare lære at leve med, når slutresultatet bliver så fint.

At garnet så er lidt irriterende at hækle af, fordi det gerne vil sno sig...det må man nok bare lære at leve med, når slutresultatet bliver så fint.
Etiketter:
Ferie,
Fotografering,
Haven,
Håndarbejde,
Årstid
mandag den 25. maj 2009
Dejlige dahlia
Endnu engang har jeg været umådelig heldig i valg af fridage...her har det været sommer lige fra morgenstunden, så det meste af dagen har budt på haveliv.
Et hurtigt besøg hos den nærmeste gartner bragte lidt flere dahlia med hjem. Af de knolde, der har overvintret i kælderen, skyder et par stykker flittigt...men indtil de begynder at blomstre, må der lidt nye til. Og til en tier stykket er der jo ingen grund til at lade være...finanskrise eller ej!
Et enkelt blomsterhoved klarede ikke skærene i cykelkurven. Nu pynter det i stedet i en lille skål...og ligger dér og ligner sart-lyserødt porcelæn. Smukt. Intet mere, intet mindre.

søndag den 24. maj 2009
Blomsterflor og myrekryb
Endnu en af forårets småferier er blevet nydt i fulde drag. Jeg lå godt nok brak med en hovedpine fra Helvede én af dagene, men ellers har det været skønt af holde fri igen.
Der blev tid til at lokke manden og hans cykelanhænger med på blomsterindkøb. Så nu står der igen potter rundt omkring i haven med farveklatter i.
Nogle af potterne var ikke blevet tømt for jord fra sidste sommer, og den ene af dem var blevet hjem for en myriade af ...nå ja, myrer. Det opdagede jeg først, da jeg vendte bunden i vejret på den...og dermed væltede myrer i massevis ud. De fik travlt. For næste generation lå jo nu som hvide larver, ikke i jordens sikkerhed, men i solens stråler. Der blev arbejdet hurtigt og effektivt med at få dem puttet igen. Og ikke længe efter var der atter fred og ro over storfamilien. Et fascinerende syn.
Fridagene har også givet tid til at få læst Dinosaurens Fjer af Sissel Jo Gazan. En krimi, der samtidig er meget mere end "bare" en krimi...læs den!
Forresten...så er ferien slet ikke slut endnu...jeg har nemlig også fri i morgen. Heldige mig. :-)
Etiketter:
Bøger,
Fotografering,
Haven,
Årstid
søndag den 17. maj 2009
Heja Norge...og Moldova!
Fuldt fortjent vandt Norge så årets Melodi Grand Prix...en iørefaldende og veldrejet popsang med et omkvæd, der bare hænger ved. Superflot og stort tillykke!
Jeg er dog lige så vild med Moldovas bidrag. En sang, der tager skridtet fuldt ud og lader den lokale folkemusik overtage showet mere eller mindre. Med en utrolig energi og flot vokal. Sådan skal det gøres!

TV,
Verden omkring os
lørdag den 9. maj 2009
At komme til kort
For et par år siden faldt jeg på bibliotektet over et lille hæfte om iris-foldning. Jeg havde aldrig hørt om det, men blev straks fascineret af de fine mønstre, der laves af foldede papirstrimler efter en skabelon. Jeg lavede nogle stykker og glemte så alt om den teknik igen.
Indtil jeg her forleden igen faldt over en bog om emnet. Denne gang med ikke mindre end 460 forskellige kort. Og nu er jeg for alvor fanget igen. Har købt bogen hjem fra England, så jeg ikke får abstinenser, når biblioteket vil have sit eksemplar igen. Har også på nettet købt lidt forskelligt mønstret papir til formålet...skulle jo nødig løbe tør. :-)
Jeg synes selv, kortene bliver utroligt fine. Sjove at lave er de i hvert fald.
onsdag den 29. april 2009
Garanteret uden kalorier
Abonner på:
Opslag (Atom)