mandag den 10. august 2009

43 somre - og et orn'ligt knald!

Ja ja, så er det ved den tid igen...tiden flyver og jeg forsøger at flyve med. Og det lykkes da heldigvis nogenlunde. Stadig i starten af 40'erne...det holder jeg fast i. :-)

Fejrede fødselsdag, sådan lidt på forskud, i går...familien kom til formiddagskaffe på terrassen i det dejligste solskin. Så skidt med, at dagen i dag startede med torden og vand i massevis...jeg kender heldigvis flere, der fejres idag, som jeg deler ansvaret for vejret med!

Naboerne har hejst flaget for mig...minder mig sådan om barndommens fødselsdage, hvor jeg, endnu i nattøj, stod inde i stuevinduet og så min far hejse flaget tidligt om morgenen, inden han skulle på arbejde. Kroppen fuld af forventning og glæde over årets bedste dag. Og dengang var det altså altid solskin dén dag, er jeg helt sikker på.

En feriedag har jeg foræret mig selv. Jeg mener, det burde være en Grundlovssikret rettighed, at man skal have fri på sin fødselsdag. En menneskeret, såmænd. :-)

Fine gaver er det også blevet til...jo jo, fødselsdage er nu dejlige. Solskin eller ej.

6 kommentarer:

frk. Bibo sagde ...

Hjertelig tillykke med fødselsdagen. Nyd dagen, med eller uden gummistøvler. :-D

Lea sagde ...

Mange tak, frk. Bibo...og lige nu skinner solen her...så længe det varer. :-D

Laila: sagde ...

Et stort tillykke pä dagen ønskes du herfra.

Først er vi kun lige blevet 40, sä er vi i starten af 40'erne, sä er vi i 40'erne. Underligt nok bliver vi aldrig i slutningen af 40'erne...

Lea sagde ...

Tak skal du ha', Laila...og du har sikkert helt ret i det med "slutningen af 40'erne"... lyder på en eller anden måde helt forkert! ;-D

Lea Poulsen sagde ...

Kæmpe tillykke med dagen, god ide med fri på dagen hver år.

Lea sagde ...

Mange tak, Lea P...og ja, vi må starte en folkebevægelse for fødselsdagsfridage til alle. :-)