søndag den 25. oktober 2009

Lørdagens høst...eller noget af den

I går var jeg for første gang til lagersalg hos BC Garn. Sammen med to kolleger vendte jeg næsen mod Kolding, i håb om at falde over uundværligt garn.
Og jeg skal da ellers lige love for, at der var nok at tage af! Den ene reol efter den anden fyldt med dejlige farver og forskellige kvaliteter. Mange kvinder var der også. Rigtig mange. Overalt. Så det var faktisk en anelse uoverskueligt. Men efterhånden som vi fik os arbejdet igennem kvindehavet, fik vi da alle tre fundet lidt at købe med hjem. Jeg har sokker og et stribet tørklæde i gult og grønt i tankerne. I mit hoved er der også en kort vest med snoninger, der skal strikkes af det lilla Lucca Fino. Problemet er bare, at indtil nu er vesten udelukkende dér...i hovedet, altså. For at finde en opskrift, der ligner den vest, jeg forestiller mig...ja, det er ikke lykkedes endnu, trods ihærdig søgen på nettet og i mine opskriftsgemmer og bøger. Men jeg har ikke givet op endnu. Den MÅ da findes, så fin som den kunne blive.




Efter veludført dåd og over en halv time i betalingskøen, tog vi i Kolding Storcenter. Nu var vi jo i den grad ude at blive luftet, så skulle pengepungen vel også mærke det. Det viste sig, at der var en Panduro Hobby dér...lad mig bare indrømme her, bare mellem os, at det blev dyrt. Faktisk dyrere end garnet. Men så har jeg også lækkert, kraftigt papir til laaaang tid. :-)

3 kommentarer:

Frk. Bibo sagde ...

UH, der er vist lagt op til godterier dér. God fornøjelse. ;-)

Lea (Lyriklogik) sagde ...

Dét kan du tro, frk. Bibo...det klør også i fingrene for at komme igang. :-)

Lea (Lyriklogik) sagde ...

:-) selv, Birte!