Konflikt

Som pædagog i en børnehave er jeg naturligvis medlem af BUPL. Det kunne ikke falde mig ind, ikke at være medlem af en fagforening, eller være medlem af en de "gule" af slagsen. Den fagforening, der kæmper overenskomster hjem på den arbejdsplads, man arbejder på...ja, for mig er der ingen tvivl om, at den er man medlem af. Alt andet er noget snylteri.

Men det betyder jo ikke, at man som medlem ikke kan være rygende uenig i de resultater, fagforeningen får i hus. Og jeg skal da lige love for, at min underkæbe næsten rørte gulvet, da formand og forligskvinde tonede frem på tv-skærmen med glade smil og bekendtgjorde, at der var indgået forlig. Underkæbens gulvtur var ikke så meget på grund af, at der var opnået enighed...men fordi lønstigningen stadig var på 12,8 %. Selvsamme procentsats, som formanden tidligere i forløbet havde erklæret slet ikke var god nok. Forvirret?! Det skal jeg da lige love for.
Efter en nærlæsning af forliget blev forvirringen til utilfredshed. At fjerne vores tillæg for arbejde efter kl. 17...i de daginstitutioner, der ikke har åbent efter 17...og det er efter mit skøn størstedelen...og rent ud skrive, at de penge indgår i lønstigningen...det er da at tage med den ene hånd og give med den anden. Og det giver da det rene ingenting i sidste ende.

Så den strejke, vi skulle have været en del af fra i dag...ja, den blev til en masse bøvl med at regne ud, hvor mange og hvilke børn, der ikke kan passes, mens vores pædagogmedhjælper-kolleger er på barrikaderne. Ærgerligt, og bare ikke godt nok, BUPL!