I mange år efterhånden har torsdag budt på mavedans. I aftenskole, såmænd. Mere eksotisk er det trods alt heller ikke. En samling danske, vinterblege kvinder, der ryster med det, der nu er at ryste med. Vi har det sjovt. Måske ser det også nogle gange sjovt ud. Men det gør heller ikke så meget.
Vi optræder hvert forår i Kolding til Orientalsk Dansefestival. Vi er langtfra de dygtigste. Men det er okay. Og uden at prale alt for meget tør jeg godt påstå, at jeg er ret god! :-)
Pengebælter har jeg nogle stykker af. Man skal jo have lidt at skifte imellem, ellers bliver det for kedeligt. Og lyden er også forskellig. Jeg købte et i Ægypten, da jeg var der for nogle år siden. Det har en lidt fesen grønlig farve, men lyden! Mønterne har en dyb, blød klang, som jeg er vild med. Til gengæld havde jeg også købt et andet dernede, men lyden var alt for skinger. Så det blev senere klippet i stykker og syet på en top til at optræde i. Så helt spildt var det ikke.
Musikken er naturligvis en stor del af dansen. Arabisk, tyrkisk...og såmænd danser vi i år til I Will Survive, en gammel discobasker. Alt kan lade sig gøre, når bare hofterne ryster og maverne ruller!
7 kommentarer:
Ejjj - hvor spændende :-) Mavedans er livsglæde. Den udstråler glæde ved livet og til musikken. Man bliver i godt humør. Fortsat god dansefornøjelse. Gid det var mig..men jeg ville bare ønske, at jeg kunne overvære det.
Hold da op! Som du beskriver mavedansen forstår jeg udmærket din begejstring. jeg må kikke ved ved leglighed! :o)
Johanne og Nina, I skal da være så hjerteligt velkomne til at komme og kigge...og være med! Jeg vil påstå, at når musikken først spiller, kan man næsten ikke sidde stille. :-)
Jeg rejste i Tyrkiet - en hel del faktisk - i årene 1980-1989. I de første år var charterturismen slet ikke "kommet op at stå" - så jeg oplevede - og deltog flere gange i - mavedans som almindelige familier dansede til fester - jeg oplevede også én af landets bedste mavedansere i et Karavanserei under åben fløjsblød stjernehimmel og i levende fakkelskær - meget betagende! Min veninde har danset i flere år - og har en nytårsaften prøvet at give kundskaberne videre - maverne rystede skal jeg love for - men det var af grin. Det er utroligt sjovt - og hvis man koncentrerer sig, "løsner" det godt op for spændte bækkener m.m.
et cetera, at opleve mavedansen "rigtigt", sådan som du beskriver, med stjernehimmel osv., må være helt fantastisk.
Da jeg var i Ægypten, var en del deltagere fra det danske mavedansermesterskab med i den samme flyver. Turen var vistnok en del af præmien for deres placering ved mesterskabet. De boede på et andet hotel end os, så jeg så dem aldrig danse. Til gengæld fik de alle madforgiftning...stakkels dem!
Nej, Lea - det var dog skrækkeligt for dem - madforgiftning er IKKE sjovt - men det var trods alt godt at I boede andetsteds!
Ja, et cetera, det var rigtig synd for dem...nogle af dem havde endda fået lægehjælp, så syge var de.
Send en kommentar