Harddisken på min gamle, trofaste pc har givet op. Givet op som i "lave mærkelige lyde, lugte brændt og ikke orke mere". Så kunne man have ønsket, at det der med at brænde billeder over på cd'er, lave back up og hvad det nu altsammen hedder, var noget, der var blevet gjort lidt flittigere. Heldigvis var bryllupsbilleder og fotos fra vores bryllupsrejse til Rom blevet gemt op til flere steder. Så alle ruinerne har jeg endnu! :-)
Diverse strikke- og hækleopskrifter, jeg ikke kan genfinde på nettet...tjaaa, så var det nok ikke meningen, at lige præcis de skulle laves her hos mig. Der kommer nok andre i stedet.
Sjove, spøjse, spidsfindige mails fra nær og fjern...pist væk.
Digte og noveller, der begyndte, men ikke sluttede...forsvundet ud i det blå.
Nå, men da nu pc'en ikke ville mere...eller det ville den jo godt med den nye harddisk, min mand satte i, men det var jo ikke helt det samme mere...så var der jo ikke længere grund til, at jeg ikke fik taget mig sammen til at købe en bærbar pc. Jeg har længe lånt mandens, hvis jeg lige skulle tjekke et eller andet, når sofaen havde opslugt mig og tanken om at bevæge mig op ad trapperne til min egen pc virkede uendelig fjern. Men nu har jeg altså selv en.
Og her sidder jeg så. En smuk sommeraften i den nymalede udestue, med udsigt over vores dejlige have, mens jeg taster løs på dyret. Det er nu ret fedt...og blæret, hvis man spørger mig.
søndag den 21. juni 2009
onsdag den 3. juni 2009
Noro til halsen
Den lune pinse blev i den grad nydt i haven. Mest i skyggen med læsestof, og når bølgerne gik rigtig højt var der gang i enten strikkepinde eller hæklenål. Jeg blev færdig med endnu et tørklæde i Noro strømpegarn. Måske ikke lige årstiden til uldne tørklæder...og så alligevel. De er nemlig dejligt lette og luner lige tilpas på morgencykelturen, der af en eller anden grund ofte er ret omblæst. Og farverne er jo flotte, også i solskin!
At garnet så er lidt irriterende at hækle af, fordi det gerne vil sno sig...det må man nok bare lære at leve med, når slutresultatet bliver så fint.

At garnet så er lidt irriterende at hækle af, fordi det gerne vil sno sig...det må man nok bare lære at leve med, når slutresultatet bliver så fint.
Etiketter:
Ferie,
Fotografering,
Haven,
Håndarbejde,
Årstid
mandag den 25. maj 2009
Dejlige dahlia
Endnu engang har jeg været umådelig heldig i valg af fridage...her har det været sommer lige fra morgenstunden, så det meste af dagen har budt på haveliv.
Et hurtigt besøg hos den nærmeste gartner bragte lidt flere dahlia med hjem. Af de knolde, der har overvintret i kælderen, skyder et par stykker flittigt...men indtil de begynder at blomstre, må der lidt nye til. Og til en tier stykket er der jo ingen grund til at lade være...finanskrise eller ej!
Et enkelt blomsterhoved klarede ikke skærene i cykelkurven. Nu pynter det i stedet i en lille skål...og ligger dér og ligner sart-lyserødt porcelæn. Smukt. Intet mere, intet mindre.

søndag den 24. maj 2009
Blomsterflor og myrekryb
Endnu en af forårets småferier er blevet nydt i fulde drag. Jeg lå godt nok brak med en hovedpine fra Helvede én af dagene, men ellers har det været skønt af holde fri igen.
Der blev tid til at lokke manden og hans cykelanhænger med på blomsterindkøb. Så nu står der igen potter rundt omkring i haven med farveklatter i.
Nogle af potterne var ikke blevet tømt for jord fra sidste sommer, og den ene af dem var blevet hjem for en myriade af ...nå ja, myrer. Det opdagede jeg først, da jeg vendte bunden i vejret på den...og dermed væltede myrer i massevis ud. De fik travlt. For næste generation lå jo nu som hvide larver, ikke i jordens sikkerhed, men i solens stråler. Der blev arbejdet hurtigt og effektivt med at få dem puttet igen. Og ikke længe efter var der atter fred og ro over storfamilien. Et fascinerende syn.
Fridagene har også givet tid til at få læst Dinosaurens Fjer af Sissel Jo Gazan. En krimi, der samtidig er meget mere end "bare" en krimi...læs den!
Forresten...så er ferien slet ikke slut endnu...jeg har nemlig også fri i morgen. Heldige mig. :-)
Etiketter:
Bøger,
Fotografering,
Haven,
Årstid
søndag den 17. maj 2009
Heja Norge...og Moldova!
Fuldt fortjent vandt Norge så årets Melodi Grand Prix...en iørefaldende og veldrejet popsang med et omkvæd, der bare hænger ved. Superflot og stort tillykke!
Jeg er dog lige så vild med Moldovas bidrag. En sang, der tager skridtet fuldt ud og lader den lokale folkemusik overtage showet mere eller mindre. Med en utrolig energi og flot vokal. Sådan skal det gøres!

Dans,
Musik,
TV,
Verden omkring os
lørdag den 9. maj 2009
At komme til kort
For et par år siden faldt jeg på bibliotektet over et lille hæfte om iris-foldning. Jeg havde aldrig hørt om det, men blev straks fascineret af de fine mønstre, der laves af foldede papirstrimler efter en skabelon. Jeg lavede nogle stykker og glemte så alt om den teknik igen.
Indtil jeg her forleden igen faldt over en bog om emnet. Denne gang med ikke mindre end 460 forskellige kort. Og nu er jeg for alvor fanget igen. Har købt bogen hjem fra England, så jeg ikke får abstinenser, når biblioteket vil have sit eksemplar igen. Har også på nettet købt lidt forskelligt mønstret papir til formålet...skulle jo nødig løbe tør. :-)
Jeg synes selv, kortene bliver utroligt fine. Sjove at lave er de i hvert fald.
onsdag den 29. april 2009
Garanteret uden kalorier
fredag den 24. april 2009
Forårsferie
fredag den 17. april 2009
Så slapper vi heeelt af
En fredag, hvor fyraften starter kl.13, solen skinner og ugen har været mere end travl på arbejdet...ja, så trænges der til afslapning. Og den er Missen med på.
Jeg ved ikke lige, hvordan denne ualmindelige afslapnings-stilling kan indtages uden forstrækning af diverse muskler og sener...men hva', katten er sikkert bedøvende ligeglad med, hvordan det gøres. Den gør det bare.

Også udenfor nydes livet med mindst mulig brug af kræfter. En plet i solen, med mulighed for skygge, når det er nødvendigt, ja så kan man næsten ikke forlange mere...hverken dyr eller menneske.

Hvis det bliver en anelse for kedeligt og forudsigeligt, er der jo altid andre muligheder. En tur bag tremmer kan åbenbart også bruges.

tirsdag den 14. april 2009
Hverdag igen
Efter en ualmindelig dejlig...og lang...påskeferie, hvor vejret var skønt, både til havearbejde og afslapning, og hvor der var tid til familiehygge, læsning, håndarbejde og shoppeture...ja, så er det blevet hverdag igen. At påstå jeg var frisk, da jeg stod op lidt i halv seks i morges ville i den grad være at lyve. Men det tidlige mødetidspunkt betyder jo heldigvis også tidlig fyraften. Og en god, lang eftermiddag ligger forude. Den skal nok blive brugt fornuftigt. Måske. :-)
onsdag den 8. april 2009
Ægget på grenen...grenen i vasen...
fredag den 3. april 2009
Forårsfredag
Så skal jeg da ellers lige love for, at feriestart og godt vejr for en gang skyld går op i en højere enhed! Solskin fra en bragende blå himmel og temperaturer, der fik strømperne til at flyve af og klip-klapperne til at flyve den modsatte vej. Blege fødder i forårsluft...det kan da næsten ikke blive bedre.
Forhåbentlig sørger denne her for ligeså godt vejr i morgen.
Solskinnet indbød også til at hæklekurven kom med ud på havebænken. Jeg har kastet mig over en engelsk bog med en masse fine firkanter. Tænker, det skal ende med noget pudebetræk af en slags.
Etiketter:
Ferie,
Fotografering,
Haven,
Håndarbejde,
Årstid
søndag den 29. marts 2009
Søndags-stjernestund
Kender du det...en sang, man ikke har hørt i årevis og nærmest har glemt eksistensen af, bliver pludselig spillet i radioen flere gange indenfor et par dage? Sådan et tilfælde var jeg ude for i sidste uge...Ringo Starrs "Weigth of the World". Sangen er såvidt jeg husker fra omkring '92, hvor jeg var på Tiøren på Amager til koncert med ham. Det var fedt! Nok har han aldrig været den Beatle, der havde det største sangtalent, men charme og glimt i øjet betyder også en del...og det har han altid haft. At han til koncerten så havde et all stars band med ualmindeligt gode musikere og sangere i ryggen gjorde jo ikke fornøjelsen mindre. Sangen kommer her...nyd den. :-)
torsdag den 19. marts 2009
Får får får?
Jeg tror helt klart, de her fårehyrder har alt for meget fritid! Men underholdende, dét er det!
Etiketter:
Dyr,
Internettet,
Logik,
Verden omkring os
tirsdag den 17. marts 2009
Tidlig tirsdag
Afsted på cyklen kvart over seks. Solen allerede på vej op; cykellygten bliver i tasken. Med vinden i ryggen og Gnags i ørerne...det' den dejligste morgen i hundrede år...joo, det tegner godt. Op ad bakken i højt tempo, ned ad bakken i susende fart.
Hjemtur med modsat fortegn...eller forårstegn. Modvinden raser, cyklen trækkes. Men solen skinner, humøret er højt. Gnags er stadig i gang...elskende i natten...måske lidt tidligt endnu...dagen er stadig ung!

søndag den 15. marts 2009
Forår på tråd
Udendøre ligner det mere og mere forår...og det gør det også lidt i vores stue nu. Blomster og perler på tråd gør sit til at vinteren for alvor er på retræten. Endelig.

Måske også her på bloggen, hvor det ikke er blevet til så meget, som jeg gerne ville. Men med lyset vender energi og lyst til skriverier sikkert tilbage. Jeg satser på det.
Måske også her på bloggen, hvor det ikke er blevet til så meget, som jeg gerne ville. Men med lyset vender energi og lyst til skriverier sikkert tilbage. Jeg satser på det.
søndag den 22. februar 2009
Oscar igen igen
Så er det igen tid til nattetv-kigning for alle pengene. Der er Oscar uddeling i nat, så dynen kalder om ikke så længe...for jeg skal jo rigtig tidligt op for at få det hele med. Godt, jeg har fri i morgen! :-)
lørdag den 14. februar 2009
Frossen februar
Solen er ved at stå op på en frostklar morgen. En weekend uden store planer ligger udstrakt foran mig. Manden er ikke på arbejde i dag...det er lykkedes mig at dele ud af min forkølelse og hoste, uden at jeg selv skal undvære nogle af glæderne ved den! Men med sådan en smuk morgen skal det hele nu nok gå. God lørdag til alle!
søndag den 25. januar 2009
Bløde bygninger
Nu er jeg begyndt at strikke huse. Hvad jeg skal bruge dem til? Tjooo...et par huse eller tre ekstra kan man vel altid bruge?!

Jeg har forøvrigt også været i gang med at rydde op i mit garnlager. Noget siger mig, at jeg ikke behøver købe strømpegarn lige med det samme. (Og sig det ikke til nogen...men jeg har meget mere end den kurvfuld!)

tirsdag den 20. januar 2009
Historiens vingesus
Man kan mene, hvad man vil om USA...men at dette endelig skulle ske, det er altså STORT!
Abonner på:
Opslag (Atom)