Det er så yndigt...

I går blev min lille nevø gift! Ja, han er selvfølgelig ikke længere så lille. Han blev far for tre år siden, og allerede da fornemmede jeg jo nok, at han var ved at blive voksen.
Nu er han så også en gift mand. Hmmmm...var det ikke lige her forleden, at jeg hentede ham i børnehave? At jeg cyklede med ham i biografen, hvor han skulle låne en pude at sidde på, for at kunne se noget? At jeg læste Smølferne højt for ham...og det smølfede i den grad en smølf at læse det forbandede smølf op!? At vi kunne sidde ved siden af hinanden i den samme lænestol, næsten uden af blive klemt?
Tjaaa, det er nok lidt længere tid siden.

Han har heldigvis fundet sig en dejlig pige, og jeg er glad for at vi i går fik lov at være med til at fejre den store dag med dem. Herfra lyder i hvert fald et kæmpestort tillykke til de unge mennesker!