lørdag den 28. juni 2008

Blomsterflor af flere slags



Udover strømper og slumretæppe har jeg gang i et broderi. Et stort blomstermotiv, der er rigtig sjovt at brodere. Der er mange farver og forskellige motiver, så det når sjældent at blive kedeligt. Det har ligget stille et stykke tid, og jeg nyder, at det er fundet frem igen. Det går bedst ved spisebordet og med god musik til. At synge med og brodere samtidig fungerer perfekt. Måske ikke, hvis man spørger mine omgivelser...men det er jo ikke strengt nødvendigt at gøre det! :-)


I haven er de flerårige ærteblomster begyndt at springe ud. Uden duft, men med masser af udseende. De etårige af slagsen har et stykke vej endnu, inden de kan komme i vaser. Mine blandede sommerblomster, der omkranser køkkenhaven, er også så småt kommet i gang. Mange af dem aner jeg ikke, hvad hedder. Men de pynter, og jeg er vild med dem. Og det må være hovedsagen.

4 kommentarer:

Sifka sagde ...

Smukt broderi:)

Lea sagde ...

Tak, Sifka! :-)

anjoe sagde ...

Det kan man da kalde noget af et broderi, skal jeg love for. Det ser smadder flot ud, og der er vist arbejde til masser af stunder med farveskift trådmæssigt, tælleri,sang og god musik - og måske lidt banden en sjælden gang ;-)

Lea sagde ...

Tak skal du ha', Anjoe...og jooh, et par bandeord hist og pist kan da ikke udelukkes helt! :-D