mandag den 24. marts 2008

Omskifteligt



Nu vælter solen ind ad det vindue, der før var sneet til...og heldigvis da. Vintervejr i slutningen af marts er altså ikke så fedt som...ja, som om vinteren.

Hvad kan sådan en sidste helligdag i denne omgang så bruges til? Jo, der kan f.eks. broderes. Jeg elsker at brodere, og har flere projekter liggende. Nogle er ikke påbegyndt, andre er...og det er skønt at have noget at vælge imellem. Jeg har kastet mig over et lille fuglemotiv fra Haandarbejdets Fremme...et design fra 1969, såmænd. En nålepude i røde nuancer. Om det så ender med at blive en nålepude eller måske midterstykke på en sofapude...tjaa, det må tiden vise. Det er egentlig heller ikke det vigtigste for mig. Processen er langt vigtigere, og den er dejligt afslappende og sjov. Og ikke spor mormor-agtig!

6 kommentarer:

johanne sagde ...

Neeej, hvor hyggeligt og fint. Sådan noget lavede jeg, da jeg var ung, så det er bestemt ikke spor mormor-agtig. Du inspirerer. Men det er jo umuligt at følge med dig med den hast, du har på :-) Flot.

Lea (Lyriklogik) sagde ...

Johanne, "tricket" er at have gang i flere ting på én gang! Der er stadig sokker på pindene og gang i hækleriet...det ligger bare lidt stille mens broderiet er mest interessant. Så jeg er slet ikke så hurtig, når det kommer til stykket. ;-D

Anonym sagde ...

Åhhh ja det er så dejlig afslappende at broderer :-D

Lea (Lyriklogik) sagde ...

Det er det nemlig, bambi72! :-)

Lene sagde ...

brodere har jeg kun gjort, da jeg skulle i skolen. Men det ser rigtig flot ud :-)

Lea (Lyriklogik) sagde ...

Tak, Lene...har du forresten fået gang i hækleriet?! :-)