tirsdag den 4. marts 2008

Færdigt projekt...og nye på vej?!


Jeg er da forresten blevet færdig med mit tørklæde , og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Farverne er fine sammen, og det luner dejligt om halsen. Faktisk er jeg så glad for det, at jeg er begyndt på et mere, denne gang i bomuldsgarn i forskellige grønne og blå nuancer...sådan lidt forskellige rester fra lageret. Så ligger de da ikke bare og gør ingen nytte.


Og hvis jeg ikke gider hækle mere, så modtog jeg disse spændende bøger fra England i lørdags. Der er strømpeopskrifter til mange timers dejlig beskæftigelse...og til rigtig mange fødder!

9 kommentarer:

johanne sagde ...

Det er helt vildt flot, det tørklæde. Smukke farver ...jeg kan virkelig godt lide det.

Lene sagde ...

så smukt, Lea. Måske jeg kunne få et hæklekursus :-)

Lea sagde ...

Tusind tak, Johanne og Lene! Og jo da, et hæklekursus er da bestemt en mulighed...for nemt, det er det altså! :-)

johanne sagde ...

Så vil jeg da gerne bede pænt om et kursus. For jeg mener at kunne huske, du engang satte et link ind til opskriften, er det ikke rigtigt? Synes bare ikke jeg kan finde linket nu?
Jeg kan også huske, at jeg dengang tænkte...det er noget, der er nemt at hækle til fjernsynet og til at tage med sig rundt omkring, og man kan jo bare bruge de forskellige rester bomuldgarn, man har liggende og være ligeglad med farverne???

Lea sagde ...

Johanne, hvis du klikker på "tørklæde" i dette indlæg...og dernæst på næste "tørklæde"-link...burde du komme til linket. Hvis linket kun fører til forsiden hos Silkeborg Uld...hedder siden vistnok...så ligger den under "opskrifter" og den hedder "Blomster og haler"...håber, det ikke blev altfor kryptisk?! Ellers kan jeg maile det til dig! :-)

johanne sagde ...

Tusind tak :-) Jeg har fundet det.
Et let lille stykke håndarbejde til afveksling med sokkerne.

Lea sagde ...

Fint, Johanne...og rigtig god fornøjelse! :-)

Dorte sagde ...

Flot tørklæde !! Men det ser ud som om der har været i tusindvis af ender at hæfte .... ??

Kh Dorte

Lea sagde ...

Tak, Dorte! Og jo, ender var der en masse af, men jeg hæftede efter hver række, så det blev taget i små etaper...så var det ikke så slemt. :-)