søndag den 25. januar 2009

Bløde bygninger

Nu er jeg begyndt at strikke huse. Hvad jeg skal bruge dem til? Tjooo...et par huse eller tre ekstra kan man vel altid bruge?!



Jeg har forøvrigt også været i gang med at rydde op i mit garnlager. Noget siger mig, at jeg ikke behøver købe strømpegarn lige med det samme. (Og sig det ikke til nogen...men jeg har meget mere end den kurvfuld!)

tirsdag den 20. januar 2009

Historiens vingesus

Man kan mene, hvad man vil om USA...men at dette endelig skulle ske, det er altså STORT!

søndag den 18. januar 2009

Kunstkonvojen

Gårsdagens kunstoplevelse var rigtig god. Jeg kan ikke prale af at have haft noget forhåndskendskab til kunstneren, Nina Saunders, men hun er åbenbart "noget ved musikken". Og spændende var udstillingen Katys Convoy bestemt. Smukt polstrede, hvide møbler, hvorfra der stak hoveder og ben af f.eks. harer, ræve og fugle ud. Der var leget med møblernes facon og funktion. Desuden slyngede møblerne sig gennem lokalet i en konvoj...deraf navnet.
Der var ligeledes en gruppe stumtjenere, hvorpå der hang farvestrålende, blomstrede stofposer i forskellige størrelser...også her stak f.eks. en ælling hovedet ud øverst i en lang pose, og fødderne stak ud forneden. Til slut var der en dybfryser, hvori der lå en isbjørn.
Ifølge kunstneren er udstillingen bl.a. et billede på nutiden og et håb om fred. Jeg kunne godt se konvoj-tanken, især når vi så udstillingen fra 1.sal, hvor man tydeligt ser hvorledes møbler og dyr danner en sammenhængende linje. Men hvordan freden kommer ind over? Det er måske en anelse for abstrakt for mig. Men alt i alt kunne jeg rigtig godt lide værkerne. De var smukke, absurde og morsomme på samme tid. Bestemt et besøg værd, hvis man pludselig er i nærheden af Horsens Kunstmuseum!

lørdag den 17. januar 2009

Udstoppet

Lørdagen skal byde på hyggeligt samvær og døde dyr. Hmmm, lyder måske ikke umiddelbart som en god kombination, men der er tale om en fernisering, som jeg skal besøge sammen med en af mine gode kolleger. Vi starter med kinesisk frokost, måske en hurtig strøgtur og så afsted til kunstmuseet. Jeg glæder mig.

søndag den 4. januar 2009

Overnaturligt?!

Okay, korncirkler har man da hørt om...men grancirkler?! Mystikken breder sig!