Harddisken på min gamle, trofaste pc har givet op. Givet op som i "lave mærkelige lyde, lugte brændt og ikke orke mere". Så kunne man have ønsket, at det der med at brænde billeder over på cd'er, lave back up og hvad det nu altsammen hedder, var noget, der var blevet gjort lidt flittigere. Heldigvis var bryllupsbilleder og fotos fra vores bryllupsrejse til Rom blevet gemt op til flere steder. Så alle ruinerne har jeg endnu! :-)
Diverse strikke- og hækleopskrifter, jeg ikke kan genfinde på nettet...tjaaa, så var det nok ikke meningen, at lige præcis de skulle laves her hos mig. Der kommer nok andre i stedet.
Sjove, spøjse, spidsfindige mails fra nær og fjern...pist væk.
Digte og noveller, der begyndte, men ikke sluttede...forsvundet ud i det blå.
Nå, men da nu pc'en ikke ville mere...eller det ville den jo godt med den nye harddisk, min mand satte i, men det var jo ikke helt det samme mere...så var der jo ikke længere grund til, at jeg ikke fik taget mig sammen til at købe en bærbar pc. Jeg har længe lånt mandens, hvis jeg lige skulle tjekke et eller andet, når sofaen havde opslugt mig og tanken om at bevæge mig op ad trapperne til min egen pc virkede uendelig fjern. Men nu har jeg altså selv en.
Og her sidder jeg så. En smuk sommeraften i den nymalede udestue, med udsigt over vores dejlige have, mens jeg taster løs på dyret. Det er nu ret fedt...og blæret, hvis man spørger mig.
4 kommentarer:
Jeg er også mægtig glad for min blærede, som kom i hus for få måneder siden ;-)
Rigtig god sommer!
Ja,anjoe, det giver altså en eller anden slags frihed...sådan at kunne flytte sig selv og pc'en rundt omkring. :-)
Og en god sommer til dig!
Blære... jeg bruger min pc meget mere efter jeg fik blærbar, den kan være lige i nærheden uanset hvor man er og det er jo dejligt.
Det er nemlig rigtigt, Birte...så kan man altid lige tjekke, om der er nogle gode garn-hjemmesider. :-D
Send en kommentar