fredag den 11. juli 2008

Feriefredag

Så er ferien skudt i gang. Og en god start er en tur rundt i haven, hvor det gule hav af morgenfruer, iblandet lidt stænk af andre kulører, i den grad lyser af sol og sommer.


Derimellem også enkelte valmuer. For første gang siden vi flyttede ind for tre år siden popper de op hist og pist. Jeg har ellers hvert år sået blandede sommerblomster, hvor der sikkert også har været valmuefrø imellem, men altså først i år er der held ved dem.


Også sammen med de lyse lavendler, hvor den yndigste, støvede lilla valmue står og pynter. Jeg har ikke sået den. Men det gør bestemt ikke noget. Jeg kan lide den. Som bierne kan lide lavendlerne. Der er en summen og en brummen, der gjorde lidt lugning til en rigtig hyggelig beskæftigelse. Sådan skulle det altid være. Så skete det nok også lidt oftere.



4 kommentarer:

Johanna sagde ...

Morgenfruer er virkelig smukke. Desværre har jeg ingen selv i år.

Håber du nyder ferien og krydser fingrer for lidt bedre vejr :)

Lea sagde ...

Johanna, du kan tro, ferien nydes...på trods af byger indimellem. Blomsterne har jo også godt af lidt vand. :-)

Lene sagde ...

Håber du er i fuld nydning, og god ferie videre frem :-)

Lea sagde ...

Jo tak, Lene... her nydes i fulde drag! :-)