søndag den 30. november 2008

Adventslysene er klar



Med kugler, lidt grønt og røde lys i et fad når man langt på kort tid.



Julefuglefremstillingen blev fulgt på tæt hold...man er vel ikke kat for ingenting!

Sidste dag i november

Og første søndag i advent er det også...med andre ord, så nærmer december sig med lynets hast. Der er også blevet hørt lidt julemusik, jeg er i gang med at klippe søde julefugle, og et par julemarkeder er blevet besøgt. Med andre ord kan december da bare komme an...ikke at jeg overhovedet er i nærheden af at være klar med noget der minder om adventslys eller kalenderditto...eller at julepynten er kommet op fra kælderen...eller at jeg har styr på bare lidt af det, der skal købes ind...but who cares?! Vi når det nok. :-)

onsdag den 19. november 2008

Frem i køen

Så er ventetiden i reserveringskøen ovre for denne gang...tredie del af Berlinerpoplerne er midlertidigt min, og jeg glæder mig til at læse den. Og vejret er da også lige til at sidde inde i varmen med en god bog...så timingen er perfekt!

tirsdag den 11. november 2008

Sørme så...et indlæg til!

Jo jo, pludselig kommer der indlæg i stride strømme...som den regn, jeg netop var ude i. Heldigvis var jeg udstyret med paraply. For byturen var nødvendig. Der skulle købes fødselsdagsgave til vores niece og der skulle byttes støvler til fruen selv. Købte i lørdags et par fede, korte, røde støvler...lidt ørkenstøvleagtigt...regner med, at mine læsere er så gamle, at de husker modellen. ;-) Men størrelsen var alligevel ikke helt god, så et nummer mindre måtte med hjem i dag.

Og så var det, at jeg købte en lille gave til mig selv. Det må man godt engang imellem. Man skal, faktisk. Og når nu det går til et godt formål er der da slet intet at betænke sig på. Det sødeste guldbelagte armbånd kom med hjem. De foregående års broche og halskæde har jeg også i gemmerne. Endnu en god grund til, at armbåndet bare skulle købes. Samlingen skal jo være komplet.


Hvad sker der?!

...Ja, her på bloggen sker der i hvert fald ikke ret meget for tiden. Pludselig er det bare længe siden sidste indlæg. Tsk tsk tsk.
Og tagget er jeg også blevet...og det er der heller ikke gjort mere ved. Jamen altså! Må være efterårsmørket, der har sænket sig en anelse for voldsomt over bloggen. Det må der gøres noget ved! Snart! :-)