Fristelser

Godt, at den skriftlige opgave er færdig. For nu er der kommet fristelser ind ad døren. Posten har været her med et par bøger. Og spændende ser de ud.

Netto kunne også friste. Jeg kom til at købe et par bundter mohairgarn. Det er grønt- og blåmeleret, og jeg er ret sikker på, at jeg har noget andet garn på lager, som det vil klæde rigtig godt. Måske til et sjal fra den nye bog?!

Ikke at jeg får lavet meget håndarbejde for tiden. Men det kan være, lysten snart melder sig igen...jeg tror det.

Svalende regn

Jeg arbejder flittigt med opgaven, der nærmer sig afslutningen. Fedt!

Men jeg blev lige afledt...det sker jo af og til...da jeg kom til at kigge ud af vinduet. Jeg sidder lige under et skråvindue, med udsigt ud til ledninger, hvor der sidder tre svaler og skutter sig i regnen. De to helt tæt, og så den sidste et stykke derfra, på en anden ledning. Faktisk blev den kraftigt opfordret af en af de andre til at flytte sig før, da den havde tilladt sig at slå sig ned i deres nærhed. Den ser ret ensom ud, den svale.

Smil til fotografen

Nu kan man forresten få et kamera, der automatisk fotograferer, hvis "offeret" smiler. Det er ærligt talt lidt spøjst.
Hvad med at opfinde et, der ikke fotograferer, når offeret lukker øjnene? :-)

Hviledag

Som cykelrytterne i Tour de France af og til får lov til, holder jeg hviledag fra Tour de Opgave. Vi havde sidste undervisningsdag i denne omgang...og siden jeg kom hjem har jeg ikke så meget som skænket teorier og refleksioner en tanke. Skøønt!
I morgen går det så løs fra morgenstunden har jeg lovet mig selv. Heldigvis bliver det vist regnvejr. Det kan vel få mig til at blive siddende foran skærmen, uden al for meget lyst til have og strøgture. :-)

Bare et lille pip

Selvom jeg hygger med Vygotsky, nærmeste udviklingszone og andre gode sager...så skal bloggen jo ikke glemmes helt. Men det bliver ikke til de helt kloge betragtninger her. Jeg må hellere bruge krudtet på opgaveskrivningen. Jeg er da kommet i gang...og godt begyndt er jo halvt færdigt...eller noget! :-)

Studiesøndag

Med en skriftlig opgave, der lige skal udtænkes og skrives til på fredag, og litteratur, der skal læses...ja, så er der egentlig nok at lave. Men overspringshandlinger er velkomne. Så et par indlæg på bloggen er dejlig adspredelse.
Nå, tilbage til bøgerne...øøøh, er det mon ikke ved at være frokostpausetid?! ;-)

Tilbage til nutiden

Så er årets Middelalderfestival godt overstået. Endnu engang blev det en festlig og fascinerende rejse tilbage i tiden. Der var gadeteater med en masse håbefulde, unge mennesker, der virkelig gav alt, hvad de havde i sig. Som en ældre mand stolt sagde til os: "Det er mit barnebarn, der har fået benet amputeret!"...der sad hun så, i et mørkt, lille rum i byporten, endnu med blodet flydende fra "benstumpen", mens en anden pige skreg meget højt. Virkelig effektfuldt.

Og sådan var det hele vejen igennem. Godtfolk og kræmmere, tiggere og adel godt blandet sammen i bybilledet. Boder, med alt, hvad middelalderhjertet kan begære: Våben, rustninger, klædedragter i de smukkeste farver, smykker, garn, flettede kurve af pil.

Og mjød, kålblade med lammegryde direkte fra de arabiske købmænd på langfart hjemmefra, friskbagt brød, pandekager med æblefyld og pølser med stærk sennep.

Heste, jagtfalke og irske ulvehunde. På størrelse med en lille hest, men så god, som dagen er lang. Ubetinget min yndlingshunderace, også her i nutiden.

Når mørket faldt på, var det røg fra faklerne og lyden af musik, der var fremherskende. Sækkepiber og trommer genlød gennem gaderne. Fakler blev kastet og ild blev spist. Og altsammen foregik i en god stemning, på trods af, at der var rigtig, rigtig mange mennesker overalt.

Så er festen igang

Ungmøer, ædle riddere, fattiglemmer, mad og drikke i rigelige mængder...Middelalderfestivallen har det hele...og mere til!

Knald på frikadellen

Jeg har i flere år gået til akvarelmaling i aftenskole. Ikke at jeg er blevet så specielt dygtig til det, og jeg får heller ikke holdt det vedlige. Det er lidt en skam, for det er jo sjovt. En af lærerne forsøgte tit at få os til at bruge lidt stærkere farver...der skulle knald på frikadellen, som han så poetisk udtrykte det. Og nu kommer pointen. Jeg fik lyst til at lægge et par af mine fotos fra sommerhaven her, hvor der vitterligt ER fut i farsen sådan farvemæssigt.

Om ikke andet, så kan de da minde lidt om den sommer, der går på hæld...og aldrig rigtig kom i gang for alvor.

Reklame, advertisement...

Jeg må lige bruge lidt blogplads på at gøre opmærksom på de næste par dages store oplevelse i Horsens. Rejs med tilbage i tiden. Duft, smag, føl og hør middelalderen...det er utrolig spændende, både for børn og voksne.

Mas med melonen

Jeg har før nævnt, at drivhuset ikke er det store hit i år. Triste agurker, tomaterne får sorte pletter...ikke som sidste år, det første sommer med hus og have, hvor det bare kørte derudad med tomater og agurker i hobetal.

Nå, men vi prøvede så også med meloner i år. Jeg har ikke meget forstand på have, og har så heller ikke lige fået læst op på melonen og dens mange faldgruber. Men jeg skulle altså have været i gang med en lille pensel og være stand-ind for bierne, så han- og hunblomsterne havde fået lidt mere sammen end bare at sidde og kigge længselsfuldt efter hinanden. Men nej, ingen opmærksomhed har deres skrantende samliv fået fra min side...og så kommer der altså ikke afkom ud af det! Udover én enkelt melon, som er blevet vandet efter alle kunstens regler. Den har virkelig fået vand...mange liter...også i ferien, hvor min bror var forbi flere gange for at fylde selvvandingskassen...indtil det endelig gik op for os at kassen måske var utæt?!

Nå, men nu er melonen høstet. Faktisk var den revnet, så klar var den. Overklar, kan man sige...for overmoden var den nået at blive og smagte ikke særlig godt.

Men fin og flot at se på, det var den.

Pyyhaa

Første kursusdag er vel overstået, men hold da op, der blev fyldt informationer på. Jeg er næsten helt blæst oveni nu. Men det lover meget godt. Der er en fin stemning på holdet, og min studiegruppe virker umiddelbart også til at kunne fungere sammen. Det er lidt sjovt, at jeg er endt i gruppe med den allerførste studerende jeg var vejleder for...som tiden dog går.
Heldigvis har jeg læst morgendagens artikler, så hovedet kan hvile sig lidt nu...det trænger det vist til.

Lektielæsning

Formiddagen er brugt på at blive lidt klogere. Der er læst om refleksion, forskellige forståelser af begrebet erfaring, uddannelsesbekendtgørelser...med andre ord: Jeg skal på kursus. Fra i morgen og 14 dage frem, og senere igen henover efteråret to 14 dages perioder mere. Praktikvejlederuddannelse, såmænd.

I mine nu 10 år som pædagog har jeg været så heldig at være vejleder for en del studerende. Det har næsten altid været en fornøjelse. Det er fedt at kunne have fingeren lidt på pulsen - hvad rører sig lige nu på seminariet. Hvem er tidens guruer? Hvilke teoretikeres store tanker optager de studerende? Hvilke undervisere holder stadig ud?

Jeg har også den "gamle" vejlederuddannelse, men nu er den så altså lavet om. Den nye er et modul i Pædagogisk Diplomuddannelse, hvor jeg har et enkelt modul i forvejen. Men jeg har nu ingen ambitioner om at blive diplompædagog. Jeg har lyst til at blive en dygtigere vejleder, og vil forhåbentlig også nyde at være tilbage på seminariet. På trods af, at der skal skrives ikke mindre end 3 skriftlige opgaver undervejs. Jeg synes måske nok, at en enkelt eller to kunne være nok...men næ nej, der skal skrives, skal der. Og altså læses en del. Nu er lektielæsningen for i dag overstået, og resten af søndagen kan nydes med god samvittighed. Og jeg glæder mig til morgendagens udfordringer.

Lørdagsliv

Aah...sådan en augustmorgen med blå himmel, gule solsikker og friskhed i luften. Så kan det det næsten ikke blive meget bedre.

Dagen skal bruges med familien. Vi skal fejre min dejlige nevøs 8 års fødselsdag. Det bliver garanteret hyggeligt. Og gaverigt! :-)

Torsdagstanker

Hov....hvor blev de pludselig af, de lyse nætter? Sidder her ved 21.30 tiden, og det er jo allerede mere end halvmørkt. Gadelygterne er tændt, og den der følelse af efterår på vej er ved at vågne. Jeg håber, der er lidt sensommer til os endnu. Efterår er smukt forfald...men det kan tids nok komme.

10 jeg ka' li'

Jeg har fået en udfordring af Johanne ...og tak for det. Jeg skal nævne 10 positive ting ved mig selv. Det burde jo ikke være så svært! ;-) Her kommer de....i fuldstændig tilfældig rækkefølge:

1. Jeg har humoristisk sans. Måske ikke altid helt stueren humor, heller ikke altid helt klar for andre end mig selv...men grine, det er jeg god til.

2. Jeg er kreativ. Kan lide at sysle med mange ting...også selvom resultaterne ikke altid bliver som forventet.

3. Jeg er god til ord. Kan lide at skrive og læse andres skrevne ord.

4. Jeg er musikalsk. Kan synge rent og elsker at høre musik.

5. Jeg er hjælpsom.

6. Jeg er eftertænksom.

7. Jeg er nysgerrig. Ellers bliver man jo aldrig klogere på noget som helst.

8. Jeg er nem at begejstre. Af et stykke musik, en film, et kunstværk...næsten hvadsomhelst.

9. Jeg er god til at koble fra og slappe af

10. Jeg er god mod dyr ;-)

Jeg giver hermed udfordringen videre til lige præcis DIG, hvis du har lyst?!

Et hulens hulmønster

Et af mine håndarbejdsprojekter er denne sommerting i Muskat, fundet i et ugeblad. Den har været på pindene i et stykke tid efterhånden, da den gav store problemer i starten. Det var, som om jeg slet ikke kunne knække koden for mønstret. Jeg lavede konstant fejl og måtte næsten hele tiden pille op. Så det var nærmest to pinde frem og to en halv tilbage. En af gangene, hvor jeg igen højlydt og sikkert ikke med særligt pæne ord brokkede mig over det s.... strikketøj, sagde min kæreste, at han egentligt havde troet, at jeg var god til at strikke! Det mente jeg jo også selv at jeg havde været...så hvad var der dog gået galt? For mange hæklede tæpper? For lidt ret og vrang? Noget var i hvert fald overhovedet ikke, som det skulle være.

Da jeg møjsommeligt havde kæmpet mig igennem de første 8 cm - det skal lige nævnes, at ryg og forstykke strikkes ud i et, så der er mange masker - begyndte hullerne at blive helt forkerte. I stedet for at "gå væk" fra hinanden gik de parallelt. Da var jeg på desperationens rand! Jeg forsøgte mig med et par andre opskrifter til garnet, men det var jo ikke lige det, jeg havde lyst til at strikke. En dag på arbejde slog det mig pludselig, at der da vist var noget med rettelser på Drops' hjemmeside....og ja, ganske rigtigt: DER VAR EN FEJL I DEN ELENDIGE OPSKRIFT!! Der havde jeg nærmest troet, at jeg var ved at blive totalt strikkeimbecil og ikke kunne følge et ganske almindeligt hulmønster...og så var det slet ikke mig, der var galt på den.

Det hele blev trevlet op, og nu går mønstret bare deruda'. Det gi'r sig selv og er fuldstændig logisk. At sommeren så går på hæld, og blusen ikke helt er så aktuel, det er fuldstændig ligegyldigt. Den når nok at blive færdig til næste sommer.

Ærteblomster - med og uden

Jeg er så heldig at have flerårige ærteblomster i haven. En kæmpe busk er det nærmest, med blomster changerende fra sart lyserød over pink til lilla. Nu er den næsten afblomstret, men det er blevet til en del buketter, også til at forære væk af.

Men de dufter jo ikke.

Så i år har jeg forsøgt mig med at forspire i drivhuset og plante ud, både i et bed og i potter. Potterne sprang først ud. Hvide og mørkerøde er de. Og duften...uhm. Især om aftenen er det en fryd at sidde på havebænken og få duften bragt til næsen af en stille brise.

I bedet er de først nu begyndt at springe ud. I klar rød og en dyb lilla. Så smukt og fint.

Nye læsere kan starte her

Jeg har læst andre blogs gennem længere tid. Der er seriøse, interessante, sjove, tankevækkende, mærkelige, kedelige indlæg - og flere til. Nogle gange læser jeg bare indlæggene og går videre, andre gange skriver jeg en kort kommentar - alt efter humør og tid. Om ikke andet, så for at forfatteren ved, at der er nogen, der sætter pris på det, der skrives. At jeg på et eller andet plan har haft en oplevelse.
På min blog kommer der ikke mange kommentarer. Det kan sagtens være, mine indlæg er kedelige. Det kan også være, der slet ikke er nogen, der læser bloggen. Hvis det første er tilfældet, så må det altså gerne skrives i kommentarfeltet. Hvis der ikke er nogle læsere - ja, så gi'r det jo ligesom sig selv. ;-)
Under alle omstændigheder...så skriver jeg ufortrødent videre!

Så er man 41

Tjaa, ikke fordi der mærkes den store forskel. Udover, som en kollega sagde, at jeg nu er på vej mod de 50. Tak for kaffe! Kan hun jo sagtens sige, bare fordi hun stadig er midt i trediverne. :-)
Nå, men alder er vel blot "a state of mind"...

Dagen før dagen

Jeg har en rigtig god kollega, som jeg deler interessen for håndarbejde med. Vi har også samme, til tider ret syge form for humor. Vores kolleger mener vist til tider, at vi er en anelse anstrengende. Ikke at jeg kan forstå det. Men lad det nu ligge....

Vi deler også fødselsdag. I morgen er den store dag. Og som små børn kan vi ikke vente med at få gaver. Så vi havde den store gaveudveksling i dag....nok mest, fordi vi begge har en fridag i morgen.

Men papir blev flået, gavebånd flænset....og ih og åh og næh. Jeg fik en hjemmesyet Marimekko-pose til mit strikketøj og en sød dåse, fyldt med godter. Posen kom straks i brug til det medbragte håndarbejde og godterne er blevet studeret nøje. Men endnu ikke smagt på. Endnu! Det var en rigtig fin gave, som nok skal blive brugt flittigt!

Hun fik et gør det selv broderi og en æske chokolade. Mon ikke det kan give et par fornøjelige timer?!

Sol på alle fronter

Jeg elsker solsikken. På en måde en såre enkel, måske endda naivistisk blomst, der ligner prototypen på enhver børnetegnings flora. Lang stilk, hoved med solstråler omkring - og ikke så mange dikkedarer. Kigger man nøjere efter er det jo ikke så enkelt. Et fascinerende, matematisk spiralsystem gør pludselig det simple til noget helt unikt. Som det jo egentlig ofte er her i livet : Det enkle kan være det mest fantastiske.

Denne her humlebi er i hvert fald ikke i tvivl: Solsikken er et uhyre interessant bekendtskab, der godt kan bruges lang tid på. Og det blev der så.

Det gi'r sig selv

En indianerdreng spørger sin far: "Hvordan kan det være, at vi indianere har så lange navne, når andre amerikanere har korte navne, f.eks. Jim, Sam eller Joe?"
"Jo, ser du, min søn...Det er fordi vores navne betyder noget. F.eks. hedder din lillesøster Månestråle i Søen fordi månen strålede over søen, da hun blev lavet."
Sønnen spørger så: "Men Far, hvad betyder så mit navn?"
"Det skal jeg fortælle dig, Broken Condom Made in China......"

Lidt at grine af på første arbejdsdag efter ferien...takket være min dejlige kollega! :-)

Passioner

Hvad gør man, når man har to store passioner her i livet: Fint porcelæn og flodheste? Jo, når man tilligemed er en rig amerikaner med penge i stakkevis, så kombinerer man naturligvis disse to store interesser. Man sætter Royal Copenhagens bedste maler på sagen, får sin assistent til at rejse verden rundt og tage billeder af talrige flodheste i zoologiske haver...og 3 år senere har man et komplet Flora Danica stel...ikke med flora, men med flodheste. Prisen? Den kendes ikke, men en "almindelig" tallerken i stellet koster omkring 10.000 kr. Sååå....helt billigt har det nok ikke været. Historien har jeg fra dagens udgave af Politiken...og det er ganske vist!

Sommersamba

Der var underholdning i byen i formiddag. En sambaskole var på besøg - med høje fjerprydelser, store smil og lidt tøj. Et inciterende orkester, der gav den hele armen, og med lidt til husarerne også. En god oplevelse, der passede til sommervejret.

Sidste feriedag

Den nydes i fulde drag - og bruges bl.a. til det her.

Guldklumper

En af de dejligste ting ved at være haveejer, er at høste afgrøder af forskellig slags. At tage sin spade og gå ud og grave kartofler op, når man skal bruge dem....det er luksus i hverdagen udover alle grænser.

Forventningens glæde

Sommersprød

Når sommervind leger med luften
og himlen er knaldende blå,
så er der no'et ved fornuften
jeg får lyst til at blæse på.

Jeg blæser på støvet og opvask,
la'r det stå til en anden dag.
Nyder bare bølger og vandpjask
og solens varme på min bag.

De huslige pligter og dyder
må vente på gråvejr og regn,
mens jeg ligger her og syder
som sværen på flæskestegen.

Haveliv

Vi bor i et byhus fra 1911. Vi flyttede ind for to år siden, efter at have boet i lejlighed i mange år. Så decideret havemennesker kan vi nok ikke kaldes. Jeg nyder haven, især her om sommeren...det ER altså bedre end en altan...men sådan rigtigt grønne fingre kan jeg ikke påstås at have. Men der er da tomater, peber, agurk og en enkelt melon i drivhuset. Der var dog mere held ved drivhuset sidste år. I år blev nogle af planterne overfaldet af dræbersnegle, næsten inden de var kommet i jorden....den ene peber knækkede....et eller andet giver agurkerne pletter....det kører ikke helt så godt som sidste år. Men jeg klør på.

Ukrudtet vokser i hvert fald som...ja, som ukrudt. I dag blev der brugt et par timer på at luge...men det var solskinsvejr, så det var faktisk en fornøjelse. Og heldigvis vokser der også andet i haven.

Ferieindkøb

En regnvejrsdag blev tilbragt i Ringkøbing. Der blev så lejlighed til et enkelt garnindkøb...og sådan en lejlighed bør man jo ikke lade forsvinde ud i det blå. "Ringkøbing Broderi & Garn" fristede med nedsatte strikkekits. Og et stk. portugisisk slå om-sjal kom med hjem.

Garnet, der er en blanding af uld og polyacryl er dejligt blødt og lækkert at røre ved, og godt at strikke af. Så indtil nu er det en fornøjelse at have med at gøre. Opskriften bliver dog lidt kryptisk længere nede i teksten...men den tid, den sorg!